Indsamling af kæber fra krondyr kan udvikle sig til et forretningsområde for den statsfinansierede vildtforskning, og derfor er der grund til at råbe vagt i gevær
Netnatur mener
I det offentlige system forlanges der dokumentation for alt. Arbejdsopgaver skal udregnes på minuttet, og selv ubetydelige indkøb dokumenteres.
Men når det gælder statens indkøb af vildtforskning virker dokumentation for de indkøbte undersøgelser noget mere tåget. Kun ganske få, om nogen overhovedet, kan gennemskue, hvad man egentlig får for pengene.
Det er konklusionen efter lang tids debat om indsamling af kæber fra nedlagte krondyr.
Søm i vejen
Vildtbiolog Egon Bennetsen mener, at indsamlingen af kæber har vist sig uanvendelig til formålet. Dette redegør han for sort på hvidt.
DCE derimod har vist sig alt andet end villig til at redegøre for metodens anvendelighed. De svarer ikke enkeltpersoner, lyder det i en afvisning på en henvendelse, som Netnatur.dk stod bag.
Men Bennetsen kan ikke betragtes som en tilfældig enkeltperson. I Danmarks findes der næppe mere end en lille håndfuld vildbiologer, som har hjortevildt som speciale.
Den nordjyske vildtbiolog måtte således søge aktindsigt for at få udleveret det materiale, som burde indgå i en DCE-rapport, som har dannet grundlag for Vildtforvaltningsrådets arbejde.
Kun med adgang til hele materialet, er det muligt for biologen at trykprøve den videnskabelige værdi af kæbe-indsamlingen.
Hjortemødet, der gik i fisk
Under et møde i Jagtens Hus, Kalø d. 13. december 2016, skulle rejste spørgsmål dog afklares. Spændingen var stor og kritikerne vejrede morgenluft og forsoning.
Men indledningsvis slog DCE fast, at de fremmødte ikke fik mere at vide end det, som de allerede var informeret om. Mødet var tæt på at bryde sammen, inden det overhovedet var kommet i gang.
Referatet fra dialogmødet er dog under udarbejdelse, oplyser Danmarks Jægerforbund i et svar til Netnatur.dk, som har efterlyst indsigt i mødet.
Jægerforbundet har dog fuld tillid til DCE. Det hævdede formanden forleden, hvor han tog munden fuld og erklærede, at også Københavns Universitet blåstemplede kæbeindsamlingen.
– Nu må kritikken holde op, råbte DJ-formand Claus Lind Christensen. Med et svar fra KU i hånden var han kravlet helt op i toppen af træet.
Et notat fra Egon Bennetsen, den kritiske vildtbiolog, fik dog hurtigt træet til at ryste under DJ-formanden.
Bennetsen afslørede nemlig, at formanden efter meget at dømme ikke havde dækning for sin udtalelse, når han forsøger at verificere indsamlingsmetoden.
Den meget grundige medarbejder fra KU, som høster ros i Bennetsen notat, udtaler sig nemlig ikke om selve tandsnits-metodens anvendelighed.
Formanden havde altså taget munden alt for fuld. Og beskyldninger om brug af halve sandheder og manipulation haglede på de sociale medier ned over DJ-formanden efter offentliggørelsen af Bennetsens – KU konklusion.
Dermed havde formanden ufrivilligt flyttet debatten fra et fagligt spørgsmål om indsamling af kæber til et grundlæggende spørgsmål om forbundets troværdighed.
Læs mere: Egon Bennetsens KU – konklusion
Skal jo starte et sted
Indsamlingen skal være frivillig, hævder Jægerforbundet.
Men står det til et flertal i Vildtforvaltningsrådet, skal indsamling af kæber fra nedlagte krondyr være obligatorisk.
Ifølge kyndige kritikere er kursværdien på en frivillig indsamling nemlig på niveau med det rene ingenting. Kun Jægerforbundet fastholder, at indsendelsen skal være frivillig
Men bliver den frivillige ordning med tiden obligatorisk, ringer kasseapparatet for alvor hos den statsfinansierede vildtforvaltning.
Det betyder, at der i meget runde tal skal indsendes cirka 1.800 kæber fra nedlagte kronhjorte.
Tænderne skal sendes til Norge, hvor de skal analyseres og selve analysen koster cirka 150 danske kroner pr. tand eller kæbe. Dertil kommer håndtering, fragt, bearbejdning, rapporter og møder etc.
Danmarks Jægerforbund kan og vil næppe løfte denne opgave på et stadigt svindende medlemsbudget. Men hvem skal så betale?
Ja, her peger flaskehalsen på Naturstyrelsen og jægernes jagttegnsmidler. Altså på statskassen. Men hvor meget der vil blive faktureret, står dog hen i det uvisse. (Netnatur har rejst spørgsmålet over for Danmarks Jægerforbund d. 11. januar 2017, men endnu ikke fået svar).
Dobbelt op?
Den Nationale Hjortevildtgruppe retter snart fokus på det danske dåvildt. Og skal det danske dåvildt igennem samme procedure, må det være udgiften gange med to, da der efterhånden nedlægges lige så meget dåvildt, som der nedlægges kronvildt.
Udgifterne til indsamling af kæber skal ses i lyset af, at der ikke er råd til at undersøge, om det syge råvildt bliver syge af tungmetaller i den danske natur. Denne undersøgelse blev ifølge Netnatur.dks oplysninger takseret til et indgangsbeløb på cirka 800.000 kr.
Men denne undersøgelse kunne Vildtforvaltningsrådet ikke blive enige om at gennemføre. Faktisk var den nuværende DJ-formand blandt nej-sigerne, da den fremlagte undersøgelse var til debat i Vildtforvaltningsrådet.
Om det syge råvildt bliver syge af tungmetaller er helt umuligt at udtale sig om. Nogle mener det kan være tilfældet. Langt flere mener, det ikke er årsagen til råvildtsygen. Men vi ved det ikke, da det aldrig er undersøgt.
Vi ved heller ikke, om der mangler gamle hjorte i den danske natur. Nogle mener det er tilfældet, andre mener, der er “nok.” Men vi ved det ikke.
Denne usikkerhed kan Vildtforvaltningsrådet dog ikke leve med. Derfor skal der anvendes ressourcer på tandsnitsundersøgelsen.
Det syge råvildt er stadig sygt og flere steder rasler lokale bestande ned i antal. Alligevel er der vilje til at rette millioner mod det kernesunde kronvildt, der stortrives som aldrig før.
I følge Jægerforbundet skal kronvildtet jages “by design” og pludselig står og falder forvaltningen med andelen af voksne hjorte i bestanden. Den skal være på mindst 5%.
Der er dog én væsentlig forskel på råvildt og kronvildt. Kronvildtets tænder kan bogstaveligt talt vise sig at blive guld værd. Navnlig hvis værdien af den frivillige indsamling kommer under kritik i Vildtforvaltningsrådet og metodens gøres obligatorisk.
Udsagn uden dækning
Der er ikke tegn i sol og måne på, at den nuværende regering er parat til at finansiere indsamling af kronvildt-kæber.
Den skal være frivillig, kan man læse, og så længe den er frivillig er udgifterne til håndteringen overkommelig, da mange jægere ønsker klarhed over indsamlingen, inden den støttes.
Men den politiske situation kan ændre sig. Indsamling kan blive obligatorisk under en ny minister, som kræver data og dokumentation fremfor “mest mulig frihed til den enkelte jæger”.
“Det bedste vi har”
Danmarks Jægerforbund og DCE er to uafhængige instanser. Begge virker dog enige om, at kritiske spørgsmål om indsamlingen skal dyses ned.
Og stod det ikke klart før, blev det hugget ud i granit, da vildtbiolog Egon Bennetsen fremlagde sin KU-konklusion. En redegørelse som baserer sig på en aktindsigt i den kommunikation, der udspillede sig mellem Danmarks Jægerforbund og KU i spørgsmålet om tandsnitsmetodens anvendelighed til det meget konkrete formål.
Indsigten var ikke noget kønt syn.
Den viste, at Jægerforbundets formand åbenbart er villig til at gå til at gå meget langt for at bremse debatten.
“Tandsnitmetoden til aldersbestemmelse er det bedste, vi har, og nu har Københavns Universitet også gennemregnet DCE’s resultater, og det kommet frem til de samme resultater”.
Det udtaler DJ-formanden til Danmarks Jægerforbundets hjemmeside.
Men denne udtalse er der i følge Egon Bennetsen ikke dækning for og i sit notat skriver han:
“Henrik Meilby fra Københavns Universitet (KU) siger intet om, at tandsnitsmetoden er det bedste vi har, og da slet ikke, at den er anvendelig.”
Tilsløre og afsløre
Det er naturligvis op til Københavns Universitet at vurdere, om de blev brugt eller misbrugt i DJ-formandens agenda. Det vil vil ikke forholde os til.
Men hvis Danmarks Jægerforbund virkelig ønskede afklaring af de spørgsmål, som vildtbiolog Egon Bennetsen har rejst, var der nok valgt en lidt anden indgang til problematikken.
Men man kunne f.eks. forestille sig, at DJ da var startet med at rette en mere officiel henvendelse til Københavns Universitet.
Det var ikke tilfældet. Aktindsigten afslører, at man håndplukkede en person i netværket, der før “havde reddet røven” på den medarbejder, der var sendt i byen for at få de svar, som formanden skulle bruge for at lukke debatten.
Man kunne godt forestille sig, at det var en idé at inddrage kritikerne, herunder vildtbiolog Bennetsen, i den helt konkrete henvendelse. Dermed kunne man sikre sig, at alle fik mulighed for at rejse de spørgsmål, som der efterlyses svar på.
Det var ikke tilfældet. End ikke det notat, der blev fremsendt til Jægerforbundet blev fremsendt til KU. Jægerforbundet henviste blot til Netnatur.dk, hvor debatten “var gået amok”
Man kunne godt forestille sig, at Jægerforbundets udvalgsformand på hjorteområdet var inddraget i henvendelsen til Københavns Universitet. Selv om udvalgsformanden har været tilhænger af indsamlingen, er han med tiden blevet noget mere spørgende.
Dette var ikke tilfældet. Udvalgsformanden måtte på baggrund af kritik rejst på de sociale medier melde ud, at han IKKE kendte til den forespørgsel, der var rettet til KU
Man kunne godt forestille sig, at den tvivlende hjorteudvalgsformand var inddraget i den kontroversielle fortolkning af de svar, der var modtaget fra KU, inden dette blev blæst ud på Jægerforbundets hjemmeside.
Det var ikke tilfældet. Udvalgsformanden meldte ud, at kan ikke kendte til den konklusion, som formanden udledte af svaret fra KU. Dermed valgte DJ-formanden altså åbenbart at gå solo i den vanskelige debat om metodens anvendelighed til det konkrete formål.
Man kunne godt forestille sig, at Danmarks Jægerforbund havde en interesse i at få belyst indsamlingsmetodens værdi i et kritisk lys. Og at de derfor støttede Egon Bennetsen økonomisk i hans meget store og ulønnede arbejde.
Dette er ikke tilfældet. Egon Bennetsen har arbejdet på egen regning. Men da Danmarks Jægerforbundet retter henvendelse til Københavns Universitet står kassen åben. “I det øvelsen skulle have et omfang, der kræve fakturering, er jeg klar på det. Det slut produkt jeg skal stå tilbage med, er, at jeg kan sige, at kompetent databehandler ved IFRO KU har gennem regnet data og fået r2 til…”(citat slut)
Man kunne godt forestille sig, at Danmarks Jægerforbund har en interesse i af favne alle danske jægere. Også dem der forholder sig kritisk overfor kæbeindsamlingen og den videnskabelige værdi af denne.
Dette er dog ikke tilfældet. “I den slags debatter finder modstanderne altid et eller andet vilkår at hænge deres hat på”. Det skrives i henvendelsen til KU. Jægere, der vælger at læne sig op af vildtbiolog Egon Bennetsens kritik, er altså at betragte som “modstandere”.
Man kunne godt forestille sig, at Danmarks Jægerforbund ønskede hele tandsnitsmetodens anvendelighed belyst, da man retter henvendelse til KU
Dette er ikke tilfældet. Man vil kun have svar på helt specifikke spørgsmål. “Du er velkommen til at give mig alle de statistiske betragtninger du vil, men jeg skal kun bruger r2 ved skæring i 0,0 i forhold til Jægerforbundets pressemeddelelse i samarbejde med DCE i næste uge”, blev det af DJ præciseret. Et af de store spørgsmål er dog, om den såkaldte r2 skal skæres i 0,0 eller ej.
Spot på den faglige afdeling
Aktindsigten gør det forståeligt, at Netnatur ikke fik svar på vores henvendelse til Danmarks Jægerforbund. Vil ville nemlig gerne vide, hvad der blev spurgt om, da man rettede henvendelse til KU.
Egon Bennetsen var i samme ærinde. Han valgte dog at søge aktindsigt og kunne dermed tilbagevise Claus Lind Christensens udmelding.
“(KU) siger intet om, at tandsnitsmetoden er det bedste vi har, og da slet ikke, at den er anvendelig.” Det fastslår Bennetsen i sin KU-konklusion.
Danmarks Jægerforbund har dermed skabt sig selv et stort forklaringsproblem. Vel at mærke sammen med DCE.
Bennetsens meget lange udredning kan nemlig ikke ignoreres. Den er ikke blot leveret af “en uenig jæger” eller modstandere, der altid forsøger at finde noget at hænge hatten på.
Jægerforbundet og DCE må tilbagevise Bennetsens kritik. Denne gang fagligt og velbegrundet.
Kan tandsnitsmetoden anvendes til formålet, er alle glade. Men kan dette ikke dokumenteres, skal indsamlingen naturligvis stoppes.
Men … hvem der i sidste ende viser sig at have ret, er ikke længere det altafgørende. Der er meget mere på spil.
DJ-ledelsens fortolkning af begreberne åbenhed og ikke mindst faglighed, ser mildeste talt noget sølle ud.
Man kender kun folk på tænderne, hævdes det. Det samme gælder åbenbart toppen af DJ-ledelsen, og er der noget, der trænger til at blive undersøgt i det danske jagtmiljø, er det her man for alvor skal sætte ind og bruge de nødvendige ressourcer.
