Dagjagter på statsejede arealer er populære og på Naturstyrelsens hjemmeside meldes alt udsolgt. Men skal de statskontrollerede dagjagter tilgås ud fra et økonomisk perspektiv. Eller skal de ses i et mere folkeligt?
Netnatur-kommentar
Udlejning af dagjagter på Statens arealer er populære. Så populære at alt nu er udsolgt. Det fremgår, når man besøger Naturstyrelsens netbutik. Her er der ingen ledige pladser på de sidste opslåede jagter.
Læs mere:
Dermed ser det ud til, at dagkortsjagt er ved at blive et mere almindeligt alternativ til de traditionelle udlejninger af statens jagtområder via længerevarende kontrakter.
Naturstyrelsen politik er dermed i tråd med de signaler, som udgik fra tidligere miljøminister, der argumenterede for en mere folkelig jagt på statsejede arealer.
Læs også:
Ministerens julegave til de danske jægere
Dermed kan det se ud til, at tankerne i den såkaldte norske model er ved at få bedre fat i Naturstyrelsens jagtpolitik. Også selv om der er stor forskel på dansk hjortejagt på forholdsvis små arealer og norsk elgjagt i næsten endeløse skovområder.
Desuden er de norske dagkort baseret på solojagt med kun én eller få deltagere. I Danmark deltager der langt flere på samme jagt. Desuden afvikles de danske jagter oftest som driv- eller bevægelsesjagt, hvor man forsøger at presse dyrene frem mod de skytter, som sidder på post.
Alligevel er princippet det samme. I stedet for en længerevarende kontrakt, lejer man jagten af staten for én dag af gangen.

Et spørgsmål om pris
Der er dog endnu en forskel på den norske og danske statsjagtsmodel. Og det er prisen.
I Norge kan et dagkort til f.eks. elg eller kronvildt typisk erhverves for omkring 250 norske kroner. En dansk drivjagtsplads på et statsejet arealer udbydes til omkring 5.000 danske kroner.
Læs mere:
Nu også online booking af norsk elgjagt
Det rejser naturligvis debat om hvorvidt prisen på en dansk dagjagt er rimelig eller ej.
På den ene side kan man hævde, at så længe der er købere til de udbudte priser, er prisen korrekt. På den anden side kan man diskutere om det er særlig folkeligt at sælge jagter til +/- 5.000 kroner pr. dag, Jægerne driver jo i princippet jagt på den jord, som de er medejer af.
Skatteydere, som ikke går på jagt, vil nok være tilbøjelige til at hævde at udbytte og efterspørgsel bør regulere prisen. Det giver trods alt fleste penge til statskassen og dermed fællesskabet.
Omvendt vil jægere med interesse for dagkortsjagt være tilbøjelige til at hævde det modsatte. Nemlig at jagt i princippet er sidestillet med andre aktiviteter, der kan slide på skoven og forstyrre vildtet. Først når der nedlægges vildt, skal dette afvikles til en eller anden pris for kød eller trofæ, vil synspunktet være.
Et politisk spørgsmål
Herunder kan ses to eksempler på de jagter, som Naturstyrelsen udbyder. Et med forudgående skydebane arrangement og et uden. Begge er udsolgt. (tekst fortsætter under tabel)
Beskrivelse Vestjylland. Trykjagt med riffel inkl. forudgående skydebanearrangment dagen inden jagten. Forplejning og overnatning inkluderet i prisen. For vilkår, parole m.v. henvises til Naturstyrelsens hjemmeside – naturstyrelsen.dk. OBS – da kronhjort er fredet, må der af kronvildt kun nedlægges hind/kalv. Dato og tidspunkt er gældende for jagten. Skydebanearrangementet starter dagen inden jagten kl. 11.30.Jagtdato: 10-01-2017Jagttidspunkt: Kl. 08:30Jagtpris: DKK 5.200,00 |
Beskrivelse Vestjylland. Trykjagt med 50 deltagere, hvor der afvikles ét tryk af ca. 3-3½ times varighed. Der er ikke skydebanearrangement forud for jagten, og det er ikke noget krav man tidligere har deltaget i en jagt med skydebanearrangement. Nærmere information om jagten på Naturstyrelsens hjemmeside – naturstyrelsen.dkJagtdato: 20-12-2016Jagttidspunkt: Kl. 08:30Jagtpris: DKK 4.675,00 |
Hvor og hvordan statens prispolitik skal skæres er i høj grad et politisk spørgsmål. Og her skal man helt overordnet tage stilling til om man ønsker at tilgå jagt i statsskovene ud fra en økonomisk kalkule. Eller om man ønsker at tilgå jagten ud fra en mere folkelig vinkel.
Endelig er der naturligvis en tredje mulighed, nemlig efterprøvning af en jagtudlejningsmodel, der både er mere folkelig, men som samtidig er mere økonomisk end den nuværende. Denne model står dog endnu tilbage at blive efterprøvet.
Læs Netnatur.dk’s artikelserie:






