Trods øget og intens overvågning stiger antallet af næsehorn nedlagt af krybskytter i Sydafrika …
Af Redaktionen
Næsten 700 næstehorn har indtil videre i år måttet lade livet som følge af krybskytteriet i Sydafrika.
Krybskytterne benytter sig i stigende grad af stadigt mere avancerede metoder – natkikkerter, lyddæmpere og ubemandede fly med kameraer. Så på trods af, at de Sydafrikanske myndigheder både har øget overvågningen med parkbetjene og indsat militæret i nationalparkerne, så er der indtil nu nedlagt flere næsehorn i år end hele sidste år.
Problemet er prisen på hornene, som desværre stadigvæk er særdeles eftertragtede i både Kina og Vietnam, og her betaler ekstremt høje summer for dem. Så længe denne trafik for lov at florere, er det stort set umuligt at dæmme op for krybskytteriet.