Nu er foreløbigt to af de i alt ni krybskytter, der tog livet af over 90 elefanter, blevet dømt …
Af Redaktionen
Krybskytterne havde forgiftet et vandhul med giften cyanid i Hwange National Park i Zimbabwe.
Episoden regnes stadigt for den værste episode i nogen afrikansk stat. Flere hundrede andre dyr er også døde som følge af giften, der er én af de kraftigste der findes.
Hertil kommer, at der vil gå meget lang tid, inden giften er nedbrudt og vandhullet igen kan give livgivende vand til dyrene i området.
Dommen til de to lød på seksten års fængsel til hver.