Henning Kørvel anser allemandsretten for at være »totalt uspiselig«. Også når det gælder adgangen til naturen, må man efter hans opfattelse acceptere, at der er forskel på mennesker – og derfor ikke kan forvente at man kan sove i baronens seng eller køre i hans bil
Læg allemandsretten i syltekrukken
Synspunkt af Henning Kørvel
Den nuværende røde regering har skrevet allemandsret ind i regeringsgrundlaget for at mindske uligheden i naturoplevelser. RV stod bag naturfredningsloven, der i 1970 gav folk adgang til private skove over fem hektar, men det er ikke nok, mener den røde regering, der vil prakke den svenske model af allemandsretten på danskerne, uagtet at Sverige er over 10 gange større end Danmark og således har meget mere uberørt natur. Hvis allemandsretten skal give mening i Danmark, så skal den tage over, hvor naturfredningsloven stopper. Derfor er spørgsmålet, skal folk så inviteres med på jagt, jagtfrokoster, jagtmiddage og sove i baronens seng og køre i hans bil for at mindske uligheden? Jeg mener, at regeringen bør smide forslaget i syltekrukken og aldrig nogen sinde tage det op igen, for den er totalt uspiseligt.
Synspunker, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Den nuværende røde regering med S, SF og RV, der tog over efter Venstres Troels Lund Poulsens forgæves forsøg på at danne en blå regering, har skrevet allemandsret ind i sit regeringsgrundlag, og vil nedsætte en allemandsretskommission til i de kommende år at komme med forslag til, hvordan allemandsretten skal se ud.
Der vil komme det ud af det, at skatteborgerne skal betale millioner af kroner til teoretikere, der skal udforme allemandsretten. De scorer kassen. Ingen andre vinder på dette tåbelige projekt.
Enhver kan høre, at vi skal efterligne Sverige, men Danmark kan jo slet ikke sammenlignes med Sverige, fordi vores land er meget mindre (kun 43.094 kvadratkilometer imod Sveriges 450.295 og Norges 385.207 kvadratkilometer), og at vi således ikke bare tilnærmelsesvis har det samme udyrkede areal som hverken svenskerne eller nordmændene.
Desuagtet vil den røde regering prakke danskerne en allemandsret på, men den er ikke et vælgerønske, men er idelagt af partier til venstre for midten.
I oplægget hedder det, at allemandsretten skal tage hensyn til naturbeskyttelse, lokale forhold og lodsejernes interesser og privatliv. Hvad med biodiversiteten og jagtudøvelsen?
Det var RV, der med Hilmar Baunsgaard i spidsen i 1970 gennemførte Naturfredningsloven, der gav danskerne adgang til privatejede skove over fem hektar.
Vi har altså i forvejen en lov, der giver folk ret til at færdes på befæstede veje og stier i privatejede skove over fem hektar. Er det ikke nok?
Hvorfor skal danskerne prakkes en allemandsret på, når Danmark er et kulturlandskab, hvor folk af gode grunde ikke kan løbe på kryds og tværs i det opdyrkede areal, med mindre formålet er at reducere lodsejernes ret til at bruge deres ejendom til udførelse af erhverv, og de derfor skal have erstatning for de gener, som de påføres, eller skal de acceptere dem i ligestillingens hellige navn?
Jeg kan godt have en mistanke om, at det lige netop er, hvad den røde regering påtænker, og det er således ikke svært at se, hvordan jagter kan ende i det rene kaos og krav om store erstatninger.
Hvad med pyrschjagt? Kan man lukke en skov til dette formål?
Det bliver spændende at se, men jeg fornemmer, at allemandsretten vil gå den anden vej og tage retten for ejere til at lukke skovene, når der er jagt. Ellers er der jo ingen tryningseffekt i allemandsretten.
Skal allemandsretten begynde, hvor naturfredningsloven stopper?
Allemandsretten er de ræverødes måde at tage noget fra de private lodsejere (rige svin) på, fordi regeringen vil mindske uligheden i ikke kun økonomisk henseende, men også i naturoplevelser.
Herre Jemini!
Det lyder næsten som betonkommunisten Pelle Dragsted fra Enhedslisten, der ikke vil have flere milliardærer i Danmark, fordi det øger uligheden, uagtet at mange af dem skaber jobs og betaler skat, og således er med til at betale for den høje hyre, som Pelle Dragsted får for at sidde i Folketinget for den yderste venstrefløj i Danmark.
SF og Danmarks Naturfredningsforening har i lighed med DOF og Dyrenes Beskyttelse til formål at træde jagt og jægere så meget over tæerne, som man kan komme til.
Derfor tror jeg gerne, at forslaget til allemandsretten kommer fra disse to parter, fordi det passer godt ind i deres kram.
Både SF og Danmarks Naturfredningsforening har nemlig begge deres dagsordener i forhold til private lodsejere, jagt, jægere og udsætning af skydefugle, som vi har praktiseret i Danmark siden 1840, og som SF og DN gerne vil binde op på mere offentlig adgang til deres arealer for på den måde at tage noget fra ”de rige svin”. Det er den overordnede røde målsætning. Hvad ellers?
Hvis allemandsretten skal give mening, skal den udbygge den eksisterende ret til at færdes på befæstede veje og stier i private skove. Ellers er den bare en papirtiger.
Jeg forestiller mig, at regeringen med allemandsretten vil give folk lov ret til at færdes uden for befæstede veje og stier, plukke bær, tage nødder, blomster og svampe.
Hvad med kastestænger fra kron-, då og sikahjorte? Skal folk også have lov til at tage dem med hjem? Skal folk også inviteres med på jagt, jagtfrokoster og jagtmiddage, sove i baronens seng og køre i godsejerens bil og gå i hans tøj for at mindske uligheden?
Jeg spørger, fordi jeg ikke kan sætte mig ind i det misundelsessyndrom, der ligger til grund for tanken om en allemandsret i Danmark.
DN galer i tide og utide op om behovet for mere biodiversitet og beskyttet natur, men i samme øjeblik vil man have folk til at rende rundt på kryds og tværs på privatejede ejendomme. Det stemmer ganske enkelt ikke overens.
Pak derfor jeres elendige ræverøde forslag til allemandsret sammen og læg det ned i syltekrukken til Anker Jørgensens ØD-tanke og andre fantasifostre, der ikke fortjener nogen opmærksomhed overhovedet fra andre end jer, der har foreslået den, og lad den blive liggende i syltekrukken til evig tid og glemsel.
Hvad er allemandsretten?
Allemandsretten er et princip, som især kendes fra Sverige, Norge og Finland. Den giver offentligheden ret til at færdes i naturen – også på mange private arealer – så længe det sker med respekt for naturen og den private ejendomsret.
I Sverige omfatter allemandsretten blandt andet:
- Ret til at gå, cykle, stå på ski og opholde sig i naturen.
- Mulighed for at plukke vilde bær, svampe og blomster (med visse undtagelser).
- Ret til at overnatte én nat i telt på egnede steder, hvis man holder passende afstand til boliger.
- Sejlads og kortvarige ophold ved søer og kyster.
Allemandsretten giver ikke ret til:
- At færdes tæt ved private boliger eller forstyrre privatlivet.
- At beskadige afgrøder, skov eller hegn.
- At efterlade affald eller tænde bål, hvor det er forbudt.
- At køre med motorkøretøjer uden tilladelse.
- At forstyrre jagt, dyreliv eller erhvervsmæssig drift.
Hvordan er reglerne i Danmark?
Danmark har ikke en egentlig allemandsret. Adgangen til naturen er i stedet reguleret gennem naturbeskyttelsesloven, som blandt andet giver offentligheden adgang til veje og stier i private skove over fem hektar samt en række offentlige naturområder. Færdsel uden for stier og veje på private arealer er som udgangspunkt ikke tilladt uden ejerens samtykke.
