Lands Jagtforeningen melder i en udsendt pressemeddelelse også sin støtte til den norske model med dag- eller ugekort på statens arealer …
Pressemeddelelse
Dag- eller ugekort på statens arealer er en positiv, men også udfordrende opgave, skriver Lands Jagtforeningen, som tilbyder dialog med f.eks. Vildtforvaltningsrådet.
Netnatur bragte en artikel om en Norsk model med jagt med dagkort, som Dansk Land- og Strandjagtforening efterfølgende har reageret på.
LÆS MERE HER: Dagkortsmodel på danske statsarealer
Jagt på klovbærende vildtarter på statens arealer, hvor jægerne ved køb af dagkort kan udøve jagt, og vel at mærke kun jagt på klovbærende vildtarter, er et godt oplæg.
I Danmark har vi dog ikke kvote- eller licensjagt på klovbærende vildtarter, som tilfældet er i Norge.
Skal en ordning om dagkort til jagt på statens arealer indføres, så skal det ske under kontrollerede forhold. Der skal udarbejdes retningslinjer for jagtens udøvelse, indføres meldepligt om nedlagt vildt og der skal udarbejdes en bekendtgørelse gældende generelt for ordningen dagkort på statens arealer.
Naturstyrelsen udarbejder en afskydningspolitik baseret på antal og køn samt tilsikrer, at der er den vildtmæssige balance og at der ikke bliver en skævvridning i bestanden mht alder og køn. Ordningen skal bidrage til en sund og stærk vildtbestand.
Dagkort for jagt på statens arealer er en politisk opgave, som der bør tages en dialog om. Jeg finder modelen udfordrende. Finder at dagkort bør ændres til ugekort, hvilket vil give jagten et godt fundament, bl.a. ved at man herved får et bedre kendskab til arealet, hvilket hjælper mht den samlede jagt- og naturoplevelse.
Jægerne er ved benyttelse af denne ordning sit ansvar bevist, og med til at udøve etisk og moralsk godt jægerhåndværk. Efterleves det, ja så vil man opnå en rigtig god jagt på de herlige jagt-terræner, som staten råder over.
Lands Jagtforeningen ønsker en dialog om dag- eller ugekort for jagt på statens arealer. Det skal ske ud fra det udgangspunkt, at arealerne er vores jagtkulturelle værdier, som skal plejes og passes. Jægerne får med en indførsel af den nye ordning mulig for unikke jagtoplevelser, samtidig med at de medvirker til et kontrolleret udtag af bestanden.
Lad os tage en god konstruktiv debat. En debat som det vil være naturligt at henlægge som udgangspunkt i Vildtforvaltningsrådet. Lands Jagtforeningen ser gerne, at der fremkommer et debatoplæg til dialog om muligheden for indførelse af dag- elle ugejagtkort på statens arealer.
Leif L. Engsbye
Jagtpolitisk ansvarlig, Lands Jagtforeningen






