Selvgjort er velgjort, siger en gammel talemåde. Og noget rigtigt er der i det, for det er nu en herlig ting at sætte sin egen kryddersnaps på påskebordet
Af Redaktionen
Denne kryddersnaps høre til de mere blide af slagsen – og laver du den et par uge før Påsken, så er den lige klar til frokostbordet eller til en god bid ost.
Det skal du bruge
1 flaske klar snaps eller vodka
2 økologiske æbler
Skallen af 1 økologisk citron
4 enebær
Sådan gør du
Start med at fjerne kærnehuset i æblerne og skær dem dernæst i passende stykker. Herefter pilles skallen af citronen. Husk også at fjerne den hvide underskal, som kan være meget bitter.
Knus enebærene i f.eks. en morter og kom dem sammen med de øvrige ingredienser i et stort sylteglas med tætsluttende låg.
Dæk det hele med en klar snaps eller vodka, og lad herefter hele herligheden trække i 4-5 dage på et mørkt og køligt sted.
Filtrer snapsen gennem et klæde eller et kaffefilter og hæld på flaske eller karaffel.
Snapsen kan nydes med det samme, men vinder ved at lagre mindst en uges tid eller to.