Slåen-bærrene kan sagtens plukkes nu, og kunne du tænke dig at drikke “sloan-gin” til jul, så skal du snart tænke på at komme igang
Lav din egen slåen-gin
Af Peter Thisted
Slåen-bær er meget bedske, men en stor del af den bitre smag forsvinder, så snart bærrene har fået frost. Denne viden har fuglene til gengæld også, og efter den første frostnat er slåenbuskene derfor hurtigt rippet for de smukke bær.
Plukker du bærrene nu, så læg dem i en pose og lad dem ligge i fryseren i nogle dage – så er du klar til at lave din slåen-gin.
Opskriften er meget simpel, da forholdet blot er 2:1. Til 200 gram slåen-bær tilsætter du således 100 gram sukker, og overhælder hele herligheden med Gin. That’s it.
Lad flasken stå et mørkt sted, og vend gerne flasken mindst en gang om ugen, så sukkeret bliver fordelt og opløst.
Når du når frem til juletid kan du hælde bærrene fra og evt. justere smagen med mere gin eller sukker.
Alkoholprocenten på denne likør lander som regel mellem 10 og 15 procent, når den er drikkeklar.
Du kan nyde den ufortyndet med et par isterninger eller du kan vælge at blande den op med en tonic.
Slåen-gin vinder ved længere tids lagring, så det kan altid være en god idé at lave mindst et par flasker.
LÆS OGSÅ:
SLÅEN – NYD DEM SOM NORDISKE OLIVEN
Bliv set på Netnatur
– Danmarks største uafhængige online medie for jægere og andre naturbrugere
Ønskes der information om kommercielle samarbejdsaftaler herunder mulighed for effektive og budgetvenlige kampagner på Netnatur.dk kontakt Christian Balzarsen for uforpligtende snak med mulighed for efterfølgende rådgivning …
Netnatur blev stiftet i 2001 og personerne bag Danmarks største uafhængige online magasin for jægere og andre naturentusiaster kender jagtbranchen, som kun de færreste kender den …
cb@netnatur.dk
2230-2291
Læs flere ideer til brug af naturens store spisekammer på netnatur.dk/MAD