Man kan mene, hvad man vil om ulve i Danmark. Men når alt kommer til alt, er det lige så meningsløst, som at være for eller imod godt eller dårligt vejr …
Af Michael Sand
Nu går den ikke længere. Vi må tage stilling. Ellers er der andre, der ligger ordene i munden på os og tillægger Netnatur motiver, vi måske ikke har.
Det er den seneste tids skriverier om den påståede tyske ulvetransport, der har malet redaktionen op i et hjørne, hvor vi også må bekende kulør.
Men desværre er der ikke ledige standpunkter tilbage at vælge mellem. Alt er vist sagt. Både på den ene og den anden side. Alligevel melder vi os i køen af de mange, der mener, de skal mene noget om ulven i Danmark.
Hidtil har vi ellers valgt at forholde os neutrale til, at ulven nu er tilbage i kongeriget efter cirka 200 års fravær. Vi har egentlig blot betragtet det som et faktum. Noget som man blot kan konstatere. Faktisk lidt ligesom med vejret. Hvad betyder det, om man mener det er godt eller skidt? Vi kan alligevel ikke ændre det. Blot tage vores forbehold. Tage det tøj på der passer og køre efter forholdene etc.
Sådan er det også med ulven. Den er her. Og uanset hvad man mener om de mange observationer, er der intet man kan gøre ved det. Blot kan man indrette sig efter kendsgerningen.
Derfor har vi også undgået at forholde os til de mange synspunkter, der er blevet fremført her og der og alle vegne.
For hvad skal man gøre det? Skal man byde den velkommen? Og hvad ligger der i det? Ulve kan ikke læse og reagerer næppe uanset hvor mange indbydelser vi sender.
Skal vi tage det modsatte standpunkt og argumentere for, at en oprindelige dansk pattedyr art skal nægtes indrejsetilladelse. Alene synspunktet vil udvande jagtsagen og alt det vi gerne vil stå for.
Hvordan kan vi som jægere efterfølgende argumentere seriøst for spredningen af en egentlig dansk vildsvinebestand, hvis ikke vi mener, der er plads til ulven? Og at opfordre til selvtægt, som det er set, vil være det rene selvmord. Det vil trække ethvert argument ud af jagtsagen. Vi vil i de næste mange årtier blive husket som dem, der skød ulven, da den endelig var tilbage.
I 60′ erne blev en falkerede på Møns klint plyndret mhp salg af æg til en tysk falkoner. Ornitologerne taler stadig om den forbrydelse og den lille håndfuld aktive danske falkonerer er aldrig blevet tilgivet. Falkejagt i Danmark er endnu ikke tilladt. Heller ikke selv om mange af de oprindelige bekymringer i dag er ubegrundede.
Men hvorfor skal Netnatur så absolut mene noget om ulvene? Er det ikke netop meningsløst at mene noget som helst. Ja, for nu at svare ærligt på det spørgsmål, så vil vi også helst være fri.
Sandheden er nemlig, at vi ikke mener noget. Vi har ingen holdning til de danske ulve. Det er som nævnt lige som at have en holdning til vejret: at gå ind for solskin og godt vejr, og være modstander af regn og slud og modvind på cykelstierne.
Derfor ligger der heller ikke en skjult agenda bag vores dækning af den f.eks. den tyske debat om en påstået illegal ulvetransport. Det burde være indlysende. Og det er det heldigvis også for langt de fleste. Men ulve i Danmark er sensitivt og derfor må vi tydeliggøre, hvor vi står. Også selv om vi står helt uden holdning. Ellers risikere vi at blive tillagt motiver, som ikke har.
Netnatur er med andre ord ikke tilhænger af ulve i Danmark. Ej hellere modstandere. Vi er konstaterende.
Viser det sig, at de tyske ulve som af og til krydser den dansk/tyske grænse er udsatte, forbeholder vi os dog ret til at genoverveje den holdning, som vi ikke har. Men en påstået illegal ulvetransport kan dog ikke rokke ved, at ulven er indvandret helt naturligt. Indtil det modsatte er bevist, må vi derfor blot konstatere, at endnu en oprindelige dansk pattedyrart er på vej tilbage.
