Tidligt op og sent i seng kan føre til fuldemandsagtige tilstande. Det viser resultatet af nyere amerikansk rapport
Søvnmangel gør dig fuld
Af Redaktionen
Fiskeri bliver hen over sommeren mere og mere nattefiskeri. Fuglekiggeri er også koncentreret omkring solens op- og nedgangstider. Og nu er bukkejagten fuld gang.
Fælles de mange der følger fiskenes, fuglenes og vildtets døgnrytme, er manglende søvn. Især i sommerperioden, hvor nætterne er korte og dagene lange.
De er derfor ude af sengen længe før solopgang og tilsvarende sent i seng længe efter solnedgang.
Læs mere:
Problemer ved søvnmangel
Kroppen vænner sig til få timeres søvn, bilder mange af de mere hardcore naturbrugere sig ind og kører på, samtidig med, at de af bedste evne forsøger at passe arbejde og familieliv.
Men det er indbildning. Uden tilstrækkelig søvn bliver det et problem, at få dagen til at hænge sammen.
Ifølge en undersøgelse fra University of Michigan præsterer en jæger, fisker eller fuglekigger etc. i søvnunderskud lige så dårligt, som en person påvirket af alkohol.
Læs mere:
Amerikansk rapport om søvnmangel
Et par dage med nattesøvn på seks timer og derunder, er nok til at nedsætte arbejdsevnen, konkluderes i rapporten.
Står rapportens konklusioner til troende må det betyde, at en stor del af sommerens havørredfiskere, bukkejægere og fuglekiggere vil være lige så ineffektive som fulde mennesker.
”Søvnmangel hæmmer nemlig en del af hjernens kognitive processer og det fører bl.a. til dårligere hukommelse, mangel på opmærksomhed, koncentrationsbesvær, irrationelle handlingsmønstre og kraftigt nedsat evne til at løse problemer.”
Det skriver Illustreret Videnskab, der i udsendt nyhedsbrev omtaler den amerikanske undersøgelse, som via oplysninger fra tusindvis af brugere har forsøgt at kortlægge betydningen af manglende søvn.
Det er dog ikke kun de mest aktive naturbrugere, der har problemer. 25% sover generelt mindre end de burde. Og især mænd sover for lidt, skriver Illustreret Videnskab.
Kvinder går generelt tidligere i seng og står senere op end deres mandlige modstykker, lyder det.
Læs mere:
Den amerikanske undersøgelsen viste desuden, at søvnmangel er selvforstærkende. Folk bilder sig ind at de har det fint, selv om de er trætte.
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold