Ifølge en ny rapport har mårhunden, der første gang blev konstater i broderlandet i 2010, nu bredt sig over store dele af landet. Tidligere var det primært i Finnmark og Troms åde i Finnmark, der husede mårhund, men nu optræder arten også i Nord-Trøndelag, Sør-Trøndelag, Oppland og Hedmark.
Af Redaktionen
De norske myndigheder har i lighed med de svenske, danske og en række andre nationale myndigheder erklæret mårhunden for uønsket og fredløs. Ikke mindst fordi historien i Finland, som deler grænse med Norge, skræmmer.
I nabolandet med de tusinde søer nedlægges der hvert år 120.000 til 130.000 mårhunde og tilstedeværelsen af vasebjørnshunden, som den også kaldes, har haft dramatisk indflydelse på den finske fauna. Ikke mindst de jordrugende fugle har betalt en høj pris for det nye rovdyr i den finske fauna.
Også set med danske jægerøjne må der være grund til bekymring, da en en stor del af de trækfugle, der nedlægges her til lands, yngler i Norge. Bl.a foretrækker den efterhånden meget store bestand af norske grågæs de vestjyske efterårsmarker og vådeområder.
Læs mere, bl.a. om en ny norsk produceret film om mårhunden, på www.njff.no