Naturstyrelsens hensigt med at der i 2015 ikke længere skulle være ynglende mårhunde i Danmark, har vist sig ikke at kunne holde stik …
Af Redaktionen
Danmarks Jægerforbunds mårhundejægere har siden 2011 kæmpet bravt mod den invasive art, og der er blevet nedlagt i alt 512 mårhunde.
Jens Alring, der er autoriseret mårhundejæger, fortæller til dr.dk:
– Det er ganske vist ikke lykkes at nå målet, men vi arbejder kraftigt på at få dyret udryddet.
Mårhundejægerne står for halvdelen af de nedlagte dyr – de resterende er klaret af andre jægere.
– Mårhunden er et dyr, der er aktiv om natten, så den er svær at finde og tilmed sky. Og måske er den også for snu, slutter Jens Alring, som dog stadigvæk er optimistisk med hensyn til bekæmpelsen af dyrene.

