I modsætning til i skove, hvor jagtkonsortier lægger et stort pres på råvildtbestanden, stortrives markråvildt – der lever i det åbne land – til gengæld
Markråvildt stortrives, og det er svært at jage
Af Henning Kørvel (arkiv-artikel. Se tabel nederst i denne artikel)
I sit fremragende værk “The Roe Deer” (Swan Hill Press, 1995) skelner den britiske biolog og råvildtekspert, Richard Prior, klart mellem field roe og forest roe. Altså mellem henholdsvis markråvildt og skovråvildt af den simple årsag, at markråvildt fødes og lever livet igennem i det åbne land, mens skovråvildt har sit leveområde i skoven med daglige afstikkere til tilstødende markarealer for at fouragere.
Fænomenet, at råvildt har henholdsvis skove og det åbne land som leveområde livet igennem, er ikke kun britisk, men kendes i en lang række andre lande i råvildtets udbredelsesområde, herunder Danmark, hvor det er evident, at den fremgang der har været råvildtbestanden til gunst gennem de seneste 25-30 år. Dette har medført, at Capreolus c. capreolus er søgt ud til en række områder i det åbne land, hvor der ikke tidligere stod råvildt.
Resultatet er, at der mange steder i det åbne danske landskab i dag står markråvildt, der livet igennem lever her uden nogen sinde at komme i berøring med skov.
– Det er dog først her i foråret, hvor jeg under deltagelse i markprøver, er blevet opmærksom på, at markråvildt findes i stadig mere udstrakt grad i Danmark, end jeg havde forestillet mig. Og for det markråvildt, jeg har set, er det kendetegnende, at dyrene er i god kondition, siger Mogens Hartmann, formand for Råvildtforeningen (forening eksistere ikke længere, red.).
Mogens Hartmann synes, at det er så meget desto mere glædeligt at konstatere, at markråvildt stortrives, mens det modsatte desværre ofte er tilfældet i skove, der lejes af talstærke jagtkonsortier, hvor det udsættes for et stort jagttryk.
Sværere at jage
– Jagtkonsortier i skove ødelægger råvildtjagten, fordi jægerne der ofte tæller 10-15 stykker, desværre tror fuldt og fast på, at de kan skyde 10-12 bukke på et areal på kun 150 hektar. Det kan måske gøres én gang, men det får hurtigt en ende, siger Mogens Hartmann, der ikke mener, at der er nogen kunst i, at sætte en hochsitz op i en skov og skyde de bukke der kommer for, fra én ende ad.
– De samme jægere bruger ofte meget tid på at tale om pyrschjagt, men jeg vil vove den påstand, at ikke over 10 procent af landets jægere ved, hvad pyrschjagt er. Den danske jagtkultur er generelt for dårlig.
– Landets førende jagtorganisation burde tage mere på sig at holdningsbearbejde jægerne i stedet for hovedsagelig at fokusere på, hvor mange medlemmer organisationen har, og hvor mange penge der er i kassen, siger Mogens Hartmann. Han er også er på det rene med, at skove ikke kan skæres over én kam, idet der findes nogle, hvor råvildt forvaltes fornuftigt, hvilket også gælder for statens skove, hvor jagttrykket på råvildt er beskedent.
– Når det står godt til for markråvildtet, så skyldes det, at det i det åbne land er mennesket overlegent, fordi dyrene på lang afstand har mulighed for at se mennesker nærme sig og kan flygte i tide.
– Flugtafstanden er ofte 300 meter og derover, og det kræver derfor en større indsats at jage markråvildt end råvildt i skoven, hvilket også er årsagen til, at overlevelsesprocenten er højere for markråvildt end skovråvildt.
En anden stærkt medvirkende årsag til, at det går godt for markråvildt er, at de åbne arealer sjældent lejes af jagtkonsortier, men jagten her blot drives af ejeren og nogle få jagtgæster, mener Mogens Hartmann, som glæder sig over den udvikling i råvildtbestanden, han er vidne til i det åbne danske landskab.
Ingen aktuel viden
Der findes ikke aktuel viden om råvildtudbyttets fordeling på henholdsvis skov og det åbne land, men en undersøgelse over råvildtjagten i 1993-1994 giver dog nogle pejlemærker.
I Jylland blev 13,3 procent af råvildtet således nedlagt på mark og 9,1 procent i moser og på enge, mens skov tegnede sig for 77,5 procent.
På Bornholm – Danmarks skovrigeste landsdel – blev 90,6 procent nedlagt i skov, mens 4,6 procent blev nedlagt på mark og´4,8 procent på enge og i moseområder.
På Øerne blev 48,6 procent af bukkene, 68,8 procent af råerne og 64,9 procent af lammene nedlagt i skov, mens 35,7 procent af bukkene, 18,2 procent af råerne og 19,4 procent af lammene blev nedlagt i det åbne land.
Med til billedet hører informationen, at i den undersøgte jagtsæson blev der i Danmark nedlagt 103.000 stykker råvildt, mens udbyttet i 2010-2011 nåede op på 128.200, som dog var et fald i forhold til i 2009-2010, hvor det danske råvildtudbytte nåede helt op på 133.600.
