Mellemhjorte B. Afskydning

Vildtbiolog Egon Bennetsen forklarer, hvorfor ”Mellemhjortefredning” kombineret med brunstjagt, udgør en ødelæggende cocktail for en kronvildtstamme

Tekst og foto: Egon Bennetsen

SAMLET KONKLUSION: ”Mellemhjortefredning” – forstået som sprossefredning fra neden – er det   enkeltelement, der uden tvivl har den mest negative indvirkning på en             kronvildtstammes kvalitet på såvel kort som lang sigt.  Et andet element, nemlig brunstjagt, kommer dog tæt på – uanset om det er 14 dage eller mere.  Vælger man ”Mellemhjortefredning” og brunstjagt, har man blandet en cocktail, der er ren gift for en kronvildtstamme. Gevirkvaliteten vil med stigende hastighed være nedadgående, og processen kan ikke rulles tilbage.

Eksempel: Da jeg erkender, at nedenstående gennemgang kan være tungt stof for mange, vil jeg med en sammenligning tydeliggøre konsekvenserne af ”Mellemhjortefredning”. Lad os forestille os en kødkvægavler med en avlsbesætning. Han vejer sine tyrekalve ved fravænning (200 dages vægten). Så sender han den halvdel med de højeste vægte på slagteriet. Den ringeste halvdel lader han leve til 1-års alderen, hvorefter han igen lader den bedste halvdel slagte. Sluttelig prøver han at sælge den resterende fjerdedel med den ringeste tilvækst til avl. Hvor stor succes vil han mon have med det? Det er ”Mellemhjortefredning” overført til kødkvæg.

Teori:

I artiklen: http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/ gennemgik jeg, hvorfor ”Mellemhjortefredning” – forstået som sprossefredning ”fra neden”- er fuldstændig ødelæggende for hjortebestandens sammensætning op gennem de enkelte årgange. A – gruppen består af hjorte </= 10 ender og B – gruppen består af hjorte >/= 12 ender.

Groft sagt formoder og forudsætter jeg, at hjortene på hvert alderstrin i gennemsnit er svagere i A -gruppen end i B -gruppen.

Jeg forklarer endvidere i artiklen, hvorledes det får den konsekvens, at de 2 -årige hjorte, der er genetisk begrænset til maksimalt 10 -ender, i næste generation udgør en større andel end i den foregående. Man har derved startet en accelererende nedadgående spiral, hvor:

1) Sprossetal vil være faldende. (Meget sikkert).

2) Gevirvægt vil være faldende. (Ret sikkert).

3) Kropsvægt vil være faldende. (Formentlig).

Jeg vil understrege, at det ikke drejer sig om fremavl af 18– endere. Personligt synes jeg en 12 – eller 14 -ender kan være fuldt ud ligeså smuk. Men vi kan vel være enige om, at voksne 8 -endere ikke bør være endemålet…?

Det drejer sig altså om at fastholde eller forbedre kronvildtets genetiske grundlag, i stedet for at svække det. Endda i foruroligende grad.

For uddybning og eksempler, se: http://www.netnatur.dk/bennetsen-bennetsen-modellen/

Vidensniveau:

Når ”Mellemhjortefredning” anvendes som forvaltningsmiddel i hjortelaug og hjortevildtgrupper, må det bero på den – helt fejlagtige – antagelse, at ved at frede ”Mellemhjorte” letter man jagttrykket på yngre hjorte og ender op med en større % -del voksne hjorte. Altså at 6 -, 8 -, 10 -endere repræsenterer aldersstadier på vej mod voksne 12 -endere og opefter.

Det siges meget klart i denne mail, som jeg fandt på en Facebookside. Det er fra formanden for den Midtjyske Hjortevildtgruppe.

Her hedder det bl.a.:

Hertil 4 ting:

1) En hjorts sprossetal siger meget lidt om hjortens alder.

2) At der er kommet flere hjorte, skyldes nok i lige så høj grad faktorer som generelt stigende tilgang p.g.a. større hindbestand, og begrænset afskydning i statsskove og på enkelte store private ejendomme.

3) I det omfang fredning af hjorte til og med 8 -endere har været medvirkende til en forøgelse af bestandens størrelse, har det samtidig bidraget til en forringelse af bestandens kvalitet.

4) Nu er ”store hjorte” jo et vidt begreb. Og at der skydes flere ”store hjorte”, er formentlig afledt af en større bestand, ikke af en større % -del voksne hjorte. Men at påstå hjorte er blevet store, fordi man har fredet de ringe A- hjorte i 3 år, er det rene vrøvl. Når ”mellemhjortefredningen” slår fuldt igennem i alle aldersklasser, vil de voksne hjorte med garanti være af ringere kvalitet, end de ville have været uden en sådan fredning.

Vidensniveauet med hensyn til helt grundlæggende principper for kronvildtforvaltng her i 2017 er bekymrende ringe.

Det gælder som her med ”Mellemhjortefredning”, men gjaldt også forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, der opererede med ødelæggende brunstjagt, og som var en opvisning i anvendelse af vidtløftige floskler og manglende faktuel, vildtbiologisk viden.

Særligt bekymrende er det naturligvis, at denne mangel på grundlæggende biologisk viden tilsyneladende trives blandt de beslutningstagere, der skal udstikke rammerne for den fremtidige kronvildtforvaltning i Danmark.

Praksis:

Fig 1. Fra: Bæredygtig kronvildtforvaltning. Videnskabelig rapport nr. 106. 2014 Sunde og Haugaard (Figur 18).

Antal sprosser på handyr plottet som funktion af alder for (a) Oksbøl 1985-2012 og (b) Djursland 2008-2012. Fuldt optrukne linjer viser det gennemsnitlige antal sprosser for en given alder, mens de stiplede linjer angiver intervallet inden for hvilket 95 % af alle observationer ligger

Oksbøl fjernet. Figuren viser altså hjorte fra Djursland

De blå linjer og farvelægning er lagt ind af mig. Bemærk: Selvom de enkelte aldre ikke nødvendigvis er korrekte, er figuren dog eminent til at illustrere problemet med ”Mellemhjortefredning”.

***************

Fig. 1 viser på fortræffelig vis, hvorfor totalfredning af de ”svage” A -hjorte (Grøn felt) og placering af den samlede afskydning på de ”stærke” B – hjorte (Rød felt) er så ødelæggende. (Skillelinjen kan naturligvis frit placeres ved 8 -, eller 6 – ender i stedet.

Da figuren er baseret på skudte dyr, må man nok antage, at B -hjortene er overrepræsenterede i forhold til deres andel i den levende bestand.

Ud fra mine iagttagelser i brunsten og hvad der dukker op på mine vildtkameraer, vurderer jeg, at 8 og 10 -endere (A -hjorte) er de hyppigste i 2 års alderen i Thy. Men allerede på dette alderstrin udgør hjorte >/= 12 -endere, (B -hjorte), nok mellem 10 og 20 %, stigende til ca. halvdelen af de 3 -årige. Fra 4 år og opefter, er denne gruppe helt dominerende. (Se: Bilag 1)

1) Det hævdes, at en fredning af A- hjortene vil give flere voksne hjorte (”Store hjorte”).

Det er imidlertid sjældent, at 2 -5 -årige hjorte flakker rundt på egen hånd i jagttiden. De færdes som regel i rudler fra få stk. til mange (”50 – 70 stk.”).

Lad os simplificere tingene, ved at forestille os, at der på en jagt kommer en rudel bestående af de 12 hjorte, der i fig. 1 er 3 år.

Vil man i dette tilfælde gerne skyde en hjort, ja så er de 7 hjorte i den ”grønne gruppe” fra spidshjort over gaffelhjort til 10 -ender fredet, og jægeren har således valget mellem enten at skyde en af de 5 lovende hjorte i den ”røde gruppe”, der er fra ulige 12 -ender op til 16 –ender eller lade alle passere.

Trofæet i denne 3- årsgruppe tæller måske ikke noget særligt for mange jægere, der har skudt større hjorte. Disse jægere ville måske glæde sig over de flotte, lovende unghjorte fra den ”grønne” gruppe, og i stedet skyde gaffelhjorten til gryden. Dette er ikke muligt!

Hvor er fornuften heri?

Hvis man ved totalfredning blot flytter afskydningen fra ”grøn gruppe” til ”rød gruppe”, sker der ingen ændring af bestandens størrelse, men blot en omfordeling fra lovende og stærke B -hjorte til ringe A- hjorte.

Hvor er visdommen i det?

Kun hvor en A -hjort kommer alene, eller hvor man har så travlt med at tælle om hjorten har 10 eller 11 sprosser, at man ikke får skudt, resulterer denne type fredning i flere hjorte – og vel at mærke sker forøgelsen med de ringeste!

2) Allerede i den viste bestand er der en del voksne hjorte, der er 6 – eller 8 -endere. Hvis A -gruppen fredes, ses det, at de hurtigt vil få følgeskab af adskillige flere fra aldersgruppen 4- og 5 år, hvor hjortene – i hvert fald i Thy – efter min erfaring er mindst 12 – endere, hvis de har genetisk anlæg for det.

Da disse genetisk begrænsede </= 10 -endere på grund af fredningen aldrig nogensinde skydes, men dør af alderdom eller ved en ulykke, vil de med tiden udgøre den dominerende del af brunsthjortebestanden, med de uheldige genetiske konsekvenser det har.

3) Studér figur 1 nærmere.

Den fortjener det. Der findes masser af groteske eksempler i de to halvdele.

Fortalerne for en sådan ”Mellemhjortefredning” mener åbenbart, at det er i orden at skyde 2-4 -årige 12 – 14 -endere, samtidig med at jævnaldrende 6- og 8 -endere fredes! (Se fotos i fig. 7).

Samt at skyde 2 -, 4 -årige 12 –, 14 –endere og frede den 10 -årige 8 -ender.

Med andre ord: Hjorteforvaltning med hovedet under armen!

Afskydningsmodeller (Skematiserede):

Egentlige alderspyramider ser ud som fig. 2 og fig. 3.

Fig 2 Nordenfjords. 33% Afskydning Ingen brunstjagt	Fig 3 Søndenfjords. 25 % Afskydn. år 2 + 3. ellers 60 %. Brunstjagt

I det følgende vil jeg give et kort indblik i, hvad der sker ved forskellige forvaltningstiltag.

For overskuelighedens skyld, viser jeg det i skematiserede alderspyramider, der til forskel fra de målfaste fig. 2 og fig. 3, er vist som simple figurer.

Figurens samlede areal viser hjortebestandens størrelse.

Fig 4	Fig 5

Fig. 4 viser hvad der sker i en bestand (uden brunstjagt), når man reducerer jagttrykket ved at forkorte jagttiden, reducere antallet af jagter, indføre kvoter samt ”Mellemhjortefredning”. Effekten af sidstnævnte er som ovenfor nævnt begrænset, og forøgelsen vil alene bestå af ringere A -hjorte.

Bestanden vokser i hver årgang, og øgningen vises ved grøn farve.

Fig. 5 er analog til fig. 4, blot med den forskel, at der her er brunstjagt. Brunstjagten er skræddersyet til at fjerne hjortene fra toppen og fra den bedste ende, så her ”knækker” linjen. Det betyder, at man nok kan øge bestanden ved anvendelse af førnævnte virkemidler, men andelen af voksne hjorte følger ikke med, og deres relative andel af bestanden vil falde.

Fig. 6	Fig. 7

Fig. 6 viser hvad resultatet bliver alene ved en spidshjortefredning som på Djursland. Bestanden parallelforskydes opad med maksimalt 1 årgang. Man må forvente, det er mindre end det, da der i blandede rudler, i stedet for en fredet spidshjort, vil blive skudt f.eks. en 8 -ender. Der sker ingen ændring i bestandsstrukturen. (Trekantens hældning).

Fig. 7. Hvis man er tilfreds med bestandens størrelse, men ønsker en større andel voksne hjorte, er der kun en vej.

Nemlig en reduceret afskydning af hjorte fra ca. 4 år og opefter.

Med jagttid uden for brunsten gøres dette mest ubureaukratisk ved en afkortning af jagttiden.

Derved vil figurens samlede areal stige, svarende til en stigning i bestanden. (Grøn trekant i fig. 4)

Da vi ønskede en uændret bestand kan dette kun imødegås ved hårdere indgreb i aldersintervallet 1 -3 år.

En øgning i antallet af voksne hjorte, er uløseligt forbundet med en øget afskydning blandt yngre, hvis bestanden skal være uændret.

Da aldersbestemmelse i felten er vanskelig, er vi nødt til at vende bøtten, så vi ikke freder noget segment.

Derimod kan afskydningen differentieres, så man giver kortere jagttid på B – hjortene og længere jagttid på A -hjortene. Derved sikrer vi, at tilvæksten af voksne hjorte (Fig. 7 grøn trekant) sker med de bedst anlagte unge og mellemaldrende hjorte, medens den nødvendige reduktion sker ved forøget afskydning af de yngste og de ringeste. På bilag 1 svarer det til at forskyde afskydningen fra højresidens stærke B -hjorte til overvejende at ligge på venstresidens ringe A -hjorte (grøn).

Altså en ren win-win situation, og nøjagtigt det modsatte af hvad ”Mellemhjortefredning” og brunstjagt går ud på.

*************

Derved kan parolen lyde på, at hvis der ikke i en hjorterudel er en attraktiv trofæbærende hjort, bedes man skyde den yngste eller den ringeste. Ofte er det den samme.

Og så er vi fri for at skære tænder i raseri over, at vi ikke må skyde disse to hjorte, som jeg har fanget på mine vildtkameraer. Uanset om de er 2 eller 16 år – jeg hælder mest til det sidste – giver det ingen mening at frede dem.

Skyd dem!

Fig. 8	Fig. 9

******************

Bilag 1. For forklaring se figur 4 i: http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/