Miljøminister Pia Olsen Dyhr opfordrer nu de stridende parter i Vildforvaltningsrådet til at tage det roligt.
Af Miljøministeriet
De øvrige medlemmer af Vildtforvaltningsrådet beskylder Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse for at ødelægge det ellers gode samarbejde i rådet.
Det er specielt de tre medlemsorganisationer fra landbruget, skovejerene og jægerne, der er på barrikaderne. Hele striden er startet med diskussionen om de gældende regler for, hvorledes man må regulere og/eller skyde skadevoldene vildt. Dette emne har Vildtforvaltningsrådet arbejdet med siden februar.
Resultatet, som man indtil videre er nået frem til, kan de to organisationer ikke acceptere, hvorfor de har besluttet at gå enegang, blandt andet i medierne og også gennem en henvendelse direkte til miljøministeren.
Kritikerne af DN og DB’s enegang mener, at de i dén grad skader det fremtidige arbejde i Vildtforvaltningsrådet ved på denne vist at forsøger at gennemtvinge deres synspunkter.
– Der er ingen tvivl om, at det her er en svær problematik. På den ene side skal vi ikke have dyreunger, der lider sultedøden, og på den anden skal jægere og landbrug også have ordentlige rammer, siger miljøministeren i en skriftlig kommentar til ritzau.
– Derfor håber jeg også, at parterne vil slå koldt vand i blodet til trods for sommervarmen, så vi har et konstruktivt forhandlingsklima, når Vildtforvaltningsrådet mødes igen i september.
Det er har altid været tradition for, at rådet enes om en samlet indstilling til miljøministeren.
– Skal vi finde en løsning, skal man kunne se sagen fra alle sider. Og det synes jeg, at vi plejer at være gode til i Vildtforvaltningsrådet. Senest er vi rigtig godt i gang med at finde ud af, hvordan der bliver plads til ulven i Danmark, slutter ministeren til ritzau.