Min tur til at være heldig

I vores buejagtskonsortie roterede bukkeområderne vanen tro og jeg fik et område, hvor der aldrig er skudt buk i de 6 år vi har drevet jagten.

Området er en stor tæt granbevoksning, der ligger lavt omgivet af bakker i det midtsjællandske. Tidlige ture i området afslørede en lang række skrab, men meget få fejninger, men jeg har engang hørt, at de ældre bukke ikke fejer så hidsigt som de unge bukke, så fortrøstningsfuldt rev jeg 3-400 m pürschstier og opsatte 2 stiger/treestand langs “skrabelinien” på 300m.

Den 16. maj kommer en gaffelbuk i bast forbi og passerer lige under stigen og en ½ time senere ser jeg en stærk buk ude på 70m. Den bevæger sig desværre væk fra mig og jeg vurderer, at det er bedst at lade den liste af, da den givetvis vil vise sig igen, hvis den ikke er blevet stresset.

Den 18. maj er jeg tidligt på plads i stigen, hvortil jeg har revet 2 pürschstier, en fra SØ og en fra V, så man kan komme ind uanset vindretningen.

Da telefonen har vibreret “solopgang” aner jeg en bevægelse imellem grenene ved stien på min venstre hånd. Jeg trækker buen med det samme og ad min pürschsti kommer bukken listende.

På 15 m afstand skal han lige markere på en gren og vender bredsiden til. Det var alt jeg havde ventet på og effekten af buen fornægtede sig ikke. Min hidtil bedste buebuk igennem de 7 år, som jeg har gået på buejagt.