Mindeord om fhv. generalsekretær i Dansk Jagtforening Sven Erik Mohr, 18.3.1934-30.5.2022
Af Jette Baagøe
Sven Erik Mohr (Jacobsen) blev forstkandidat i 1960, og efter endt værnepligt blev han, med titel af sergent i den kgl. livgarde, i 1962 assistent i Dansk Skovforening og kunne gifte sig med sit livs store kærlighed Lisbet, f. Lose.
Som gårdmandssøn fra Jørlunde havde Sven Erik altid gået på jagt. Han var en eminent skytte, og da han i 1967 blev kontorchef i Dansk Jagtforening, fik han et ønskejob, hvor han kunne forene sine administrative evner med den hobby, der var hans et og alt. At Sven Eriks anden hobby var at lave (ikke løse) krydsord, vil måske overraske nogle.
Da Gustav Rønholt i 1981 blev formand for Dansk Jagtforening, blev Sven Erik generalsekretær. De to havde et godt samarbejde og Sven Erik repræsenterede ofte foreningen udadtil, f.eks. ved nordiske jægermøder. Det var han på alle måder god til.
Personligt husker jeg med taknemmelighed, hvordan Sven Erik tog imod mig ved Dansk Jagtforenings årsmøde i Svendborg i 1985. Hverken min mand eller jeg var jægere, og jeg havde kun været på Jagt- og Skovbrugsmuseet et halvt år, men Sven Erik fik med det samme os begge to til at føle os trygge og velkomne.
Sven Erik havde en ubegribeligt god hukommelse og kunne langt op i sin høje alderdom alle Dansk Jagtforenings lokalafdelinger og deres bestyrelser udenad.
Han havde selv korthårede hønsehunde, og hundearbejdet interesserede ham meget, så når det gjaldt markprøverne var han på tilsvarende vis et omvandrende leksikon.
Også når lokalafdelinger af Jægerforbundet havde brug for historiske oplysninger og henvendte sig til museet, stillede Sven Erik op: ”Tak for et par hyggelige dage. Skulle der komme forespørgsler af lignende art, står jeg gerne til rådighed” skrev han f.eks. den 4. april 2014 efter at have hjulpet os ud af en knibe.
Svend Erik Mohr (Jacobsen) fotograferet, da han 1. april 1981
blev udnævnt til generalsekretær i Dansk Jagtforening.
I en lang årrække indtil 2019 var Sven Erik revisor for Jagt- og Skovbrugsmuseets Venner, hvis arrangementer han og Lisbet deltog i, så ofte de kunne, kun forhindret af den sygdom, som plagede Sven Erik i den sidste halve snes år af hans liv og gjorde Lisbet til hans privatchauffør – også når han skulle løse opgaver for museet. Deres tre døtre skænkede dem en flok børnebørn, som de elskede og passede, hver gang, der var brug for det.
Da de tre jagtforeninger fusionerede i 1992, faldt Sven Erik aldrig rigtigt til. I stedet blev han fra 1994 en overmåde skattet medarbejder på Jagt- og Skovbrugsmuseet, hvor han bl.a. sammen med museumsinspektør Hans-Henrik Landert arrangerede en udstilling om trofæer. Hans allervigtigste indsats var dog at registrere de gamle jagtforeningers arkivalier.
På det felt leverede Sven Erik Mohr gennem mange år, også som frivillig pensionist, en helt uvurderlig indsats på museet. Det arbejde, han her gjorde, vil for altid komme fremtidens forskning i jagtforeningernes historie til gode. Æret være Sven Eriks minde!
