Danmarks Naturfredningsforening kalder regeringens nye udspil til at reducere de skadelige muslingeskrab for et skridt i den rigtige retning, men fastholder klagen til EU over skrabene.
Af dn.dk
Danmarks Naturfredningsforening kalder ny politik for muslingefiskeri for et positivt skridt i den rigtige retning. Politikken kommer efter års pres for at få den skadelige muslingeskrabning ud af de internationale Natura2000 beskyttelsesområder, som blandt andet går hårdt ud over ederfuglenes levebetingelser.
– Det er et positivt skridt på vejen mod en mindre påvirkning af naturen. På langt sigt kan fødevareministerens udspil godt betyde, at vi får drejet udviklingen over mod en muslingeproduktion, der tager mere vidtgående hensyn til naturen. Vi er naturligvis glade for, at større dele af Natura2000 områderne nu skrabes sjældnere eller lukkes helt for muslingeskrab. Dermed bliver den samlede påvirkning fra muslingeskrabet mindre, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Færre skrab i beskyttet natur
Ministerens nye muslingepolitik indebærer, at der fremover kun må skrabes efter muslinger i 13-15 procent af Natura2000 områderne set over en 5-årig periode og med mulighed for yderligere reduktion.
Politikken skal også sætte gang i udviklingen af alternativer til muslingeskrab. Intentionen er at gøre den mere bæredygtige muslingedyrkning på banker og liner økonomisk attraktivt.
Desuden indeholder politikken mål om, at der løbende skal indhentes mere viden om flora og fauna, som på sigt vil gøre det muligt at målrette reguleringen af muslingeskrabning, så det påvirker biodiversiteten mindst muligt.
Beskyttet natur skal være beskyttet
Danmarks Naturfredningsforening har længe kritiseret muslingeskrabning i Danmarks Natura 2000 områder, fordi det er veldokumenteret at skrabene skader den natur, som områderne er udpeget til at beskytte.
Danmarks Naturfredningsforening har deltaget i en positiv dialog om den ny muslingepolitik, men kunne have ønsket, at der var mere vidtgående målsætninger.
– Vores holdning er – i lighed med de øvrige grønne organisationers, at muslingeskrab ikke hører hjemme i Natura2000 områderne. For os er det afgørende, at Natura2000 områderne sikres som egentlige beskyttede områder – ikke bare på papiret, men også i virkeligheden. Det mål vil vi fortsat forfølge, siger Bisschop-Larsen.
EU sag om muslingeskrab
Foreningen har allerede i 2008 og i årene siden klaget til EU Kommissionen over muslingeskrab i Natura 2000 områderne. Den klage behandles fortsat i EU, som har stillet en række spørgsmål til den danske forvaltning i form af såkaldte åbningsskrivelser.
– Det pres, vi har lagt siden 2008, har jo betydet væsentlige forbedringer af de konsekvensvurderinger, som udgør grundlaget for tilladelserne til muslingeskrab, og konkret også en beskyttelse af ålegræsset, der så har mulighed for at sprede sig.
Men det er fortsat vigtigt for foreningen at få fastlagt, hvor stærk en beskyttelse EU mener, at Natura2000 områderne skal have”, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Ålegræs er levested for en mængde organismer og er et nøgleelement for en sund fjordbund – akkurat som en skov er på land.
18 grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg foreslog i oktober 2012 i rapporten “Havets Natur – et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet”, at råstofindvinding og brug af slæbende fiskeredskaber stoppes i alle habitatområder.
OM MUSLINGESKRAB
Muslingeskrab forvandler en varieret oase til en ensartet ørken. Her kan kun få og små arter af bunddyr som børsteorme leve, og yderst få arter af hurtigt voksende alger overtager scenen.
