Narkotikakartelkongen Pablo Escobars efterladte flodheste giver Colombia miljømyndigheder grå hår i hovedet
Narkokonges flodheste skal reduceres
Flodheste, som narkotikakartelkongen Pablo Escobars indførte ulovligt til Colombia, og blev sluppet løs efter hans død i 1993, er blevet en varm kartoffel for landets miljømyndigheder. Fordi de ikke har nogen naturlige fjender, yngler de optimalt og tæller nu omkring 200, og fordi det beregnes, at tallet vil vokse til over 1.000 i 2050, har miljømyndighederne vedtaget en handleplan, der går på sterilisation, eksport til zoologiske haver og reservater og endelig aflivning. Landets miljøminister Susana Muhamad siger, at når først dyrene er steriliseret og eksporteret, vil det blive afgjort, hvor mange der skal aflives, men aflivning møder stærk modstand fra dyreretsforkæmpere.
Tekst: Henning Kørvel
Flodheste, som blev efterladt i den colombianske natur, da narkotikakartelkongen Pablo Escobars døde i 1993, giver ifølge Nature Briefing landets miljømyndigheder grå hår i hovedet.
De i sin tid ulovligt indførte flodheste – en han og tre hunner – reproducerede sig takket være den totale mangel på rovdyr og tørke så godt, at de er blevet til anslået over 200, og fordi de truer biodiversiteten i og langs Magdela-floden, hvor de har etableret sig, har miljømyndighederne vedtaget en handleplan, der går på sterilisering, indfangning og eksport til zoologiske haver og endelig aflivning.
Planen er at indfange, bedøve og sterilisere i første omgang 20 flodheste inden udgangen af indeværende år som en del af en trestrenget tilgang, der skal reducere den hastigt voksende bestand.
”Et andet ben går på at sende flodheste til zoologiske haver og reservater og – mere omstridt – at aflive nogle af dyrene”, sagde landets miljøminister Susana Muhamad, da hun annoncerede planen på en pressekonference 2. november.
Tidligere i år frygtede forskere, at landets miljøminister ikke ville tage de nødvendige skridt til at bremse flodhestebestandens vækst, efter at hun mødtes med dyrerettighedsgrupper, skabte en ny afdeling for dyrebeskyttelse inden for ministeriet, og offentliggørelse af en regeringsbestilt undersøgelse af flodhestene blev forsinket. Selv om nogle stadig er bekymrede, er de dog glade for, at ministeriet nu skrider til handling.
”Det er spørgsmålet om, hvordan alt dette vil blive udført, men det ser ud til, at regeringen generelt går i den rigtige retning”, siger Jorge Moreno-Bernal, biolog ved University of the North Barranquilla, Colombia.
I kapløb med tiden
”Vi er i kapløb med tiden med hensyn til permanente påvirkninger af miljøet og økosystemet”, siger Susana Muhamad.
Forskere har estimeret, at uden begrænsende tiltag vil bestanden af de invasive flodheste i 2050 tælle over 1.000 dyr.
Økologer er bekymrede for, at de meget territoriale dyr, der kan veje op til tre tons, ændrer sammensætningen i Colombias vigtigste flod med deres ekskrementer og udkonkurrerer andre arter, fx verdens største gnaver, capybara (Hydrochoerus hydrochaeris) i forhold til levesteder og føderessourcer.
”En af de vigtigste konklusioner er, at der ikke er en enkelt strategi til at kontrollere flodhestenes antal og deres miljøpåvirkning”, siger Susana Muhamad.
Regeringen har på dette års budget afsat 808 millioner pesos (200.000 USD) til programmet. Hver sterilisation vil tage et team på otte personer – dyrlæger, tekniske og supportpersonale – imellem seks og otte timer.
Indtil videre er der udført tre sterilisationer. I de kommende år er det planen at sterilisere yderligere 40 flodheste årligt.
Forskere påpeger, at det vil blive en langsommelig og dyr indsats.
”Sterilisation er kun en forudsætning for de andre strategier. Derfor skal de tre ben – sterilisation, flytning til zoologiske haver og reservater og aflivning udføres samtidig”, siger økolog Rafael Moreno.
Flytning vil blive en dyr affære
Susana Muhamad mener, at en mere effektiv strategi vil være at indfange og eksportere dyrene. Hun fortæller samtidig, at miljøministeriet har fået et konkret tilbud fra en køber i Indien, der er villig til at aftage 60 af dyrene, og at Indiens miljøministerium overvejer dette.
Forskere er skeptiske over for eksportplanen, fordi de mener, at den kan blive dyr og logistisk udfordrende.
Ifølge Ernesto Zazueta, ejeren af Ostol Sanctuary i det nordlige Mexico, der har udtrykt interesse for at aftage nogle af flodhestene, vil eksporten af 60 flodheste til Indien og yderligere 10 til Mexico koste omkring 3,5 millioner USD
Ifølge miljøministeren vil transporten af dyrene blive betalt af de, som skal aftage dem, mens steriliseringen af dem vil blive udredt af den colombianske regering.
Selv om forskere er glade for, at regeringen går videre med sin plan om at kontrollere flodhestebestanden, er de bekymrede for at stole for stærkt på sterilisation, fordi der er blevet informeret mindre om de to andre ben, henholdsvis eksport og aflivning.
”At sende steriliserede dyr tilbage til Magdalena-floden, vil give flodhestene mulighed for fortsat at påføre miljøet skade”, siger han og tilføjer, at ”tidligere har steriliseringsindsatsen ikke været effektiv”.
Økologer siger, at nedskydning af bestanden vil blive nødvendig, men den del af handleplanen vil sandsynligvis blive mødt af juridiske udfordringer”, siger Elliot Doornbos, lektor i kriminilogi ved Nottingham Trent University, England
Et offentligt ramaskrig opstod, efter at et foto af en død flodhest blev delt på sociale medier i 2009 og forårsagede, at bestræbelserne på at berolige befolkningen kørte af sporet.
”Afhængig af, hvor mange vi eksporterer, og hvor mange vi kan sterilisere, vil vi se, hvor mange flodheste vi så bliver nødt til at aflive”, siger Susana Muhamad.
