Tilladelse til regulering af krondyr om natten hviler på et ønske om at der ikke anvendes lyddæmpere …
Natjagt på krondyr uden lyddæmper
Af Redaktionen
Svenske myndigheder tillader regulering af 15 krondyr – men under visser ønsker og forudsætninger. Blandt andet bør der ikke anvendes lyddæmper.
Det oplyser Svensk Jakt.
Den oprindelige ansøgning ønskede tilladelse til at regulere 25 dyr, men Länsstyrelsen vil kun tillade, at der nedlægges 15.
I alt anslåes det, at 75 krondyr befinder sig på markerne inden for de to ejendomme, som ansøgningen vedrører.
Det pågældende kronvildtforvaltningsområde mener at 15 dyr må være tilstrækkeligt. Desuden har de fremlagt forslag om, at jagten primært skal rettes mod unge dyr, og at våben uden lyddæmper bør anvendes for at opnå en bedre skræmmeeffekt.
Også i Danmark gives der fra tid til anden kontroversielle tilladelser til at regulere kronvildt uden for den ordinære jagttid.
LÆS: Indsamling af underskrifter mod regulering af kalve i sommerperioden
Blandt andet kan det tillades, at der skyde ugegamle kalve for at holde krondyrene ude af dyrkede marker.
LÆS mere på netnatur.dk/HJORTEJAGT

I følge Svensk Jakt har Länsstyrelsen desuden besluttet, at maksimalt fem af de dyr, der nedlægges, må være født før 2024, at handyr maksimalt må være otteendere, og at jagten må foregå døgnet rundt.
LÆS mere på netnatur.dk/KRONVILDT
Desuden har de foreslået at jagten bør ske på krondyr, der opholder sig i grupper på mindst fire individer og befinder sig på marker med uhøstede afgrøder. Derudover skal jagten gennemføres som pürsch- eller anstandsjagt.
Beslutningen gælder til og med den 30. juni.

