Hvis man er natuglehun, kan det godt betale sig at tænke nøje over familieforøgelsen. Hunnen vurderer nemlig, hvor mange æg, det er forsvarligt at lægge, og hvor mange af disse æg hun tør at udruge …
Af DN. Foto: DN
Når natuglerne i den sene vinter og det tidlige forår finder sammen i par og gør sig klar til at yngle, så står natuglehunnen over for nogle vigtige valg.
Hun har et par strategier, som skal sørge for, at familieforøgelsen forløber med stor succes for både hende og ungerne. Først og fremmest skal hun beslutte sig for, hvor mange æg hun vil lægge. Dernæst skal hun vurdere, hvor mange af disse æg det er forsvarligt at udruge.
Natuglens ynglestrategier
Strategien er at vælge, hvor mange æg hun vil lægge, men også om hun overhovedet vil ruge dem ud.
Hun vurderer det ud fra hendes fodringstilstand og vinterens fødemængde.
Er føden knap, kan det ikke betale sig at udruge for mange æg, og æggene forlades helt, eller hunnen vælger kun at udruge 1-2 af dem.
Har det modsat været et rigtig godt fødeår og en mild vinter, lægger hun helt op til 5-7 æg, og æggene bliver lagt allerede i februar måned.
At udruge æg og pukle for at skaffe føde til mange munde er en ufornuftig investering i egne overlevelseschancer. Det udsætter nemlig immunforsvaret for en unødvendig belastning og forbruger meget energi.
I gode museår yngler op mod 90 pct. af uglerne. I år med få gnavere forlader 75 pct. af hunnerne simpelthen æggene. Det er bedre at passe på sit eget skind og så give den gas i det kommende og forhåbentlig bedre år.
2015 var mange steder et godt år for føde til natugler. Vi kan derfor håbe på, at mange natuglehunner har mod på en omfangsrig familieforøgelse.
Når natuglerne yngler
Natuglens ynglesæson løber generelt fra februar-marts til maj-juni måned. Hunnen lægger æggene i et naturligt redehul i gamle træer eller i opsatte redekasser.
Ynglende hunner har opbygget store fedtdepoter inden æglægning, således at de vejer mest i slutningen af februar eller starten af marts. Hannen har stort har den samme vægt året rundt.
Æggene udruges udelukkende af hunnen i løbet af ca. 30 dage, hvor hannen henter føde til hende og til ungerne efter æggene er klækket.
Ungerne forlader reden inden de kan flyve, 25-30 dage gamle, og de er først selvstændige og fuldt ud flyvefærdige tre måneder gamle.
Det er specielt for natuglen, at ungerne forlader reden, inden de kan flyve. I denne periode kan unger ses siddende på grene i et træ.
Natuglen er den ultimative jæger
Natuglen har som de fleste andre ugler en fantastisk god hørelse og et særdeles godt syn, men de er dårlige til at skelne farver. Natuglens gode hørelse og syn er vigtig i jagten på byttedyr.
Dens fortrukne føde er mus og især markmus. Natuglen jager sit bytte ved at sidde helt stille og holde udkig.
Når uglen ser et byttedyr, sætter den af og svæver lydløst mod natmaden. Byttet fanges ved et hurtigt stejlt nedslag, hvor vingerne holdes tæt ind til kroppen.
Uglernes øjne kan ikke som vores bevæge sig i kraniet. I stedet kan uglerne dreje hovedet ekstremt langt rundt – omkring 270 grader.
En ugle kan altså næsten se bagud. Øjnenes synsfelter har op til 70 pct. overlap (binokulært syn), meget ligesom vores.
Når natuglen kan fange mus i næsten totalt mørke, skyldes det to ting. Dels har den meget store øjne. Pupillen kan udvides til at dække hele øjenåbningen, så alt lys opfanges.
Dels er dens hørelse meget fin, fordi ørerne ikke er placeret symmetrisk på kraniet.
Retningen til en mus, der rasler et sted i skovbundens blade, opdages med det samme.
