Naturligvis skal Nordsjælland ikke have ulve, lyder det i dette synspunkt, som udtrykker 100% enighed med myndighederne i spørgsmålet om udsætning af ulve på Sjælland
Naturligvis skal Nordsjælland ikke have ulve
Henning Kørvels synspunkt
Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø har vendt tommelen nedad til en ansøgning om indfangning af at ulveunger i Jylland til udsætning i Grib Skovområdet i Nordsjælland. Danske ulvemodstandere kan således ånde lettet op, men dermed ikke være sagt, at et øjeblikkeligt nej til ulve i Nordsjælland, på et tidspunkt fremadrettet kan ændres til et ja, selv om Nordsjælland må anses for uegnet til ulve, fordi Sjælland er mindre end Jylland, området er tættere bebygget, og store stærkt trafikerede veje går gennem landsdelen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet en afgørelse, som jeg er 100% enig i: Sjælland skal forblive ulvefrit.
Styrelsen har således nægtet at imødekomme en ansøgers ønske om indfangning af at ulveunger i Jylland til udsætning i Grib Skov-området.
Han begrundede ansøgningen med, at ulve ville ”gavne biodiversiteten, naturforståelsen og ville give en mere nuanceret debat om ulve i Danmark”.
Det sidste er jeg dog ikke sikker på, holder, men at ulve i Nordsjælland vil få debatten pro/imod til at tage yderligere omdrejninger.
Lidt søgt kædede ansøgeren ansøgningen om ulve sammen med udsætning af bævere i Arresøområdet 2009-2011, hvor bævere indfanget i Holland blev udsat i Holløse Bredning.
Bævere har dog ingen fællestegn med ulve, og gnidningsløst har det ikke været, at bævere er genintroduceret i Nordsjælland, for de breder sig og er blevet til 40-50 stykker, og når folk der ellers lever i pagt med naturen, pludselig en nat får en stribe nye frugttræer til flere tusinde kroner fældet af bævere, så ønsker de dem ”hen, hvor pebret gror”.
Af det kan det udledes, at naturforståelsen kun rækker til pengepungen, for når den rammes, så hører naturforståelsen op.
Det samme er sat i Jylland, hvor bæverne er sat ud i Klosterheden plantage, hvorfra de har bredt sig, og er gået til angreb på private menneskers træer, der endda har ført retssager for at få økonomisk dækning.
Før klimaforandring medførte milde vintre uden er på vores farvande, indvandrede ulve fra Sverige til Danmark om vinteren over isen.
Skød over 300 ulve på ni år
Carl Weismann fortæller således i ”Vildtets og jagtens historie i Danmark” (1931, 1985), at ulve vandrede over isen fra Sverige til Sjælland under Sveriges krig mod Danmark 1657-1660, hvor Sverige tog Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, Bohus Len og Trondhjems Len tilbage fra Danmark. Danmark fik dog året efter Bornholm tilbage fra Sverige.
Vi ved ikke præcist, hvornår ulvene forsvandt fra Sjælland, men ifølge Weissmann blev en ulveskat på Sjælland ophævet 1513, og det må tages for givet, at det skete, fordi man anså ulvene for udryddet her.
I den strenge vinter dette år kom ulve over isen fra Sverige til Danmark, og Kong Valdemar dekreterede, at der skulle afvikles jagt på dem. Og det må antages, at de sidste ulve på Sjælland således blev skudt 1513. Altså for 513 år siden.
I Jylland holdt ulvene stand i længere tid, og i årene fra 1681-1690 skød den kongelige ulvejæger Brockdorff over 300 ulve i Jylland, og i 1813 blev den sidste ulv skudt ved Estvadgård nær Skive. I 2012, der præcist er 1999 år, efter den sidste ulv blev skudt på Estvadgård, genindvandrede ulve fra Tyskland til Jylland og lagde grunde til den ulvebestand, der splitter den danske befolkning i tilhængere og arge modstandere.
Populisten Inger Støjberg er blevet populær på at sige: En god uld er en skudt ulv.
Hun mener ganske enkelt ikke, at ulve skal være i Danmark.
Jeg ved ikke, om ansøgeren for nye ulve i Nordsjælland forestillede sig, at ulve skulle udsættes på fri vildtbane eller i det hegn, som skal omgive den planlagte og stærkt omdiskuterede naturpark i Grib Skov.
Det ville dog være lige slemt (eller godt), om ulve blev udsat inden for eller uden for det stærkt omdiskuterede hegn, for begge steder ville ulve let kunne finde byttedyr.
Det ville medføre de samme diskussioner for og imod ulve som i Jylland, og velbjærgede mennesker i Nordsjælland skal som vestjyderne så vænne sig til at hegne deres husdyr inde, ganske som det er tilfældet i Vestjylland for at kunne opnå erstatning i tilfælde af ulveangreb.
Men så vidt kommer det ikke i denne her omgang, fordi tommelen er nedad i Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø.
Stemningen kan vende
Modstandere af ulve i Danmark kan dermed ånde op for nuværende, men dermed være ikke sagt, at modstanden mod ulve i Nordsjælland ikke kan gradbøjes fremadrettet og justeres til et ja til ulve.
Man ved jo ikke i dag, hvilken vej vinden blæser om 10, 20 eller 50 år.
Jeg vil dog anse Nordsjælland for totalt uegnet til en ulvebestand.
For det første er Sjælland mindre end Jylland, og til ugunst for ulve tæller, at Sjælland er tættere bebygget, og store veje i Nordsjælland og gennem Grib Skov med megen trafik øger risikoen for, at ulve trafikskades eller dræbes i trafikken.
Isoleret set er Grib Skov 5.600 hektar, og fordi skoven rummer Danmarks største fritstående bestand af dåvildt, kommer ulve ikke til at gå sultne til ro, men er gæt er, at tilstedeværelsen af ulve vil gøre dåvildtet mere påpasseligt i forhold til også mennesker, som gerne vil nyde synet af dåvildt på skovturen.
Når de i fremtiden så ikke vil kunne nyde synet af dåvildt, så giver de ”de forbandede ulve” skylden. Men jeg gætter på, at ulvene gerne må tolde af bestanden af Grib Skovs sikavildt, fordi EU og Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø her bandlyst sika, fordi sikahjorte kan parre sig med kronhinder, og der således opstår hybrider.
Jeg er spændt på at de, organisationer (såsom naturfredningsforeningen), der vil tage hvilke tråde fra ansøgningen om ulve i Nordsjælland op, men de mennesker, jeg kender i Nordsjælland, har 100% tommelen nedad til ulve i landsdelen, og det håber jeg, bliver et stående statement.
