De fleste danskere går ind for naturnationalparker. Det viser undersøgelse, som også afslører, at næsten hver femte vil være bange for at færdes i parker med hest, ko eller elg
Af Redaktionen
Det kan være vanskeligt at afkode holdningen til de mange naturnational parker, der er på regeringens tegnebræt
Det tavse flertal, der ikke blander sig i debatterne, har også en holdning, som tæller, når stemningen skal vejres og man vil vide hvad danskerne egentlig mener om de nye parker, der efter alt at dømme vil blive etableret indenfor uoverskuelig fremtid.
En måling, som er foretaget af Epinion med 1.068 repræsentativt respondenter, bringer os dog meget tættere på en egentlig meningstilkendegivelse
Heraf fremgår det at holdningen til de nye parker er positiv. Men undersøgelsen viser også at mange vil være bange for opholde sig i den nye parker, hvis de kan risikere at møde store dyr som f.eks. her, ko eller elg.
Læs mere om: Naturnationalparker
Herunder vises resultat:
73% synes, at det er en god idé at etablere naturnationalparker. 11% er uenige.
77% synes, at det vil være spændende at besøge naturnationalparker med vild natur og store græssende dyr. 9% er uenige.
11% er imod de nye naturnationalparker, fordi de frygter, at det vil skade friluftslivet som ridning, orienteringsløb og cykling. 67% er uenige.
18% vil være bange for at færdes i en naturnationalpark, hvis de kan risikere at møde et stort dyr som en hest, ko eller elg. 65% er uenige.
Blandt modstanderne af naturnationalparker er det ofte dyreetikken i de nye tiltag med vild natur, der bliver fremhævet. Dyrene “tvinges” til at indtage føde, som de måske ellers vil undgå, hvis de havde alternativer.
DR3 har derfor besøgt Mols Laboratoriet, der er såkaldt Rewilding projekt. Er Rewilding forbundet med dyrplageri, vil de gerne vide.
Spørgsmålet har de rejst overfor Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Og Rasmus Ejrnæs er ikke i tvivl. Hestene i Mols-projektet lever et langt bedre hesteliv, end mange rideheste, som han mener ganske enkelt keder sig.
I indslaget forklarer han også, hvorfor han mener, at f.eks. medlemmerne af facebookgruppen “Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld” er forkert på den, når det hævdes, at Rewilding i Mols er forbundet med dyrplageri.