Norge udvider fri kalvejagt på kronvildt og flere kommuner bruger særordning for at dæmpe bestand og skader på landbrug og skovbrug
Norge afviger fra kvotebestemt afskydning
Af Redaktionen
En særlig norsk forsøgsordning med fri jagt på kronvildtkalve breder sig i takt med voksende bestande og stigende konflikter med landbruget. Stadig flere kommuner søger om at bruge modellen som redskab i vildtforvaltningen.
Flere norske kommuner har de senere år taget ordningen FriKalv i brug som værktøj mod tætte bestande af kronvildt og de skader, som dyrene kan påføre marker og ejendomme.
Det oplyser flere medier i Norge og Sverige herunder Svensk Jakt.
Ordningen blev første gang indført i jagtåret 2020–2021 som et forsøg i tre kommuner. Siden er interessen vokset markant. I 2022 søgte 75 kommuner om at anvende modellen, og i 2025 var tallet steget til 95 kommuner.
Kommunerne afgør selv brugen
FriKalv ligger uden for de normale jagttildelinger. Hver kommune skal søge om tilladelse om foråret før den kommende jagtsæson.
Hvis ansøgningen godkendes, er det kommunen selv, der beslutter, hvor ordningen skal gælde. Det kan være i udvalgte jagtområder, bestemte terræner eller hos konkrete jagtlag.
Målet er at give lokale myndigheder større fleksibilitet til at regulere bestande dér, hvor problemerne er størst.
netnatur.dk/HJORTEJAGT
Stor norsk afskydning af kronvildt
I 2025 blev der ifølge de norske tal nedlagt i alt 47.840 stykker kronvildt i Norge.
Den største andel udgjordes af hinder over 2,5 år. I alt blev 9.511 ældre hinder nedlagt, hvilket understreger, at den norske forvaltning i høj grad også retter sig mod reproduktionen i bestandene.
 |
 |
|
|
En del af det norske hjortevildt nedlægges om natten …
Den norske model viser, hvordan lokale myndigheder kan få udvidede muligheder for at tilpasse jagttrykket efter lokale forhold. Også i Danmark diskuteres kronvildtforvaltning løbende, særligt hvor tætte bestande giver udfordringer for landbrug, skovbrug og trafik.
Elg er nu RØDLISTET
