– Jagt er ikke årsag til, at den norske rypebestand er nomineret til den såkaldte rødliste over truede arter, siger rypeforsker Mikkel Kvasnes …
Af Redaktionen
– De store udsving i rypebestanden, skal jægere ikke påtage sig skylden for. Det siger den norske rypeforsker Mikkel Kvasnes.
Forskeren understreger dog, at der er gennemført undersøgelser, der dokumenterer, at et stort udbytte i et område kan have negativ effekt på bestanden næste år.
Kvasnes påpeger dog, at faktorer som klimaændringer, sent eller tidligt forår, fødegrundlaget for høne med kyllinger, rovdyrtryk og antallet af gnavere er de vigtigste faktorer, der påvirker rypebestandens størrelse.
Mikkel Kvasnes er ansat som miljørådgiver i Lillehammer, og i følge det norske site Jeger.no disputerer han til en doktorgrad i ryper i indeværende år.
Læs mere på: www.ostlendingen.no