Af Redaktionen
– Vildrenjagt på højfjeldet er selve urjagten i Norge. Dette er ægte menneske-mod-dyr-jagt. Lykkes du, er det din fortjeneste.
Sådan lyder det fra fagkonsulent Ane Johansen Tangvik ved Naturdata, der oplyser, at interessen for rensdyrjagten er eksploderet.
LÆS OGSÅ: Succes med solojagt på offentlige arealer
20.912 dyr kan og bør der nedlægges i år, for at bevare bestanden i harmoni med dyrenes sårbare højfjeldsomgivelser. Men dette er slet ikke tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen.
Statskog må i år sige nej til over 90 procent af de personer, som har søgt på de udbudte 110 vilderene-jagttilbud. Det kan man læse i bladet Jegers septemberudgave.
1.300 personer har søgt om villrenjagt i år. For fem år siden var det 400 personer som søgte licens til at nedlægge rensdyr.
Jo Inge Breisjøberget, som er fagchef for jagt og fiske i Statskog, mener ikke interessen er tilfældig.
– Vi har bedre tid til at dyrke egne interesser, til selvrealisering og til at søge nye udfordringer, lyder det.
Det er dog ikke kun indenfor rensdyrjagt, at Norge oplever sigende interesse for individuelle jagtoplevelser. Her på sitet har vi tidligere beskrevet den såkaldte Norske Model, hvor jægere kan købe dagkort til solojagt på f.eks. elg. Ordningen har været opfattet som en stor succes. Ikke mindst fordi den giver jægere uden for de etablerede laug muligheden for at opleve jagt på elg.
Den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (A) lod sig ihvertfald delvist inspirere af den mere folkelige norske jagtudlejnings-model og varslede kort tid før julen 2014 vilje til en gennemgribende forandring af jagten på statens arealer.
Jagten skal være for de mange, snarere end for de få, lød det overordnede budskab fra Kirsten Brosbøl.
LÆS OGSÅ: Miljøministerens store julegave til de danske jægere