Af Redaktionen
Safari Club International(SCI) har oprettet en rekordliste for norsk kronhjort, da den anses som en selvstændig race. Norske hjorte afviger genetisk fra hjorte på kontinentet og derfor skal de ikke sammenlignes med danske, tyske eller polske hjorte etc.
Dermed har alverdens trofæjægere fået endnu en “art” at jage.
– Men SCI’s beslutning vil næppe gøre det vanskeligere eller dyrere for danske jægere at nedlægge hjort i Norge. Noget man ellers godt kan få indtrykket af, da norsk hjort i stigende grad er kommet på programmet hos nogle af de amerikanske jagtrejseudbydere.
– Jeg ved ikke hvor stor efterspørgslen vil blive. Men der nedlægges ca. 30.000 hjorte i Norge pr. år. Så der bør være nok til alle lyder det fra Nils-Ole Stubber, som er medlem af SCI og Nordisk Safari Klub.
Ingen invasion
Nils-Ole Stubber mener bestemt ikke, at den norske vestkyst vil blive invaderet af amerikanske storvildtjægere på jagt efter endnu en “art” til bogen. Dette begrunder ham med de få registreringer, der ses af andre europæiske arter i SCI´s rekordbøger, som i udpræget grad domineres af amerikanske jægere.
– F.eks. er der p.t. ikke mere end 140 registrerede europæiske elge i SCI’s rekordbøger. Derfor tror jeg ikke på, at den nye liste vil få nogen påvirkning, lyder det fra det norske SCI medlem, der også er opmåler af trofæer.
– Skal jeg tippe bliver det næppe registreret mere end 20-30 norske kronhjorte i løbet af de næste par år, siger Nils-Ole Stubber til Netnatur.dk og tilføjer, at norske jægere ikke har den store lidenskab for trofæopmåling.
Danske jægere, der har den ofte ganske udfordrende norske kronhjortejagt på radaren, skal altså ifølge det norske SCI-medlem ikke frygte for, at priserne for jagt og trofæ fremover vil accelerere.
Overkommelige priser
Priserene vil stadig være indenfor rækkevidde – uanset hvilet jagtbudget man har.
– Kronvildtjagt på statsjet terræn kan erhverves fra 5.000 kroner oplyser Nils-Ole Stubber, som dog tilføjer, at der også tilbydes guidede og mere eksklusive jagter på privatejet jord til helt andre priser.