Et lovforslag mod gødskning af § 3 arealer vil på sigt få den helt stik modsatte effekt, siger landbrugets organisationer …
Af Redaktionen
Når landmændene ikke kan få lov til at gøde engarealerne, nedsættes foderværdien i græsset. Dermed forsvinder encitamentet til at lade kreaturerne afgræsse arealerne, og landmændene frygter, at loven så får den stik modsatte effekt. Uden afgræsning vil arealerne transformere sig til sivbevoksede sumpe.
Mælkeproducent og formand for Dagsletternes Værn, Niels Jørgen Madsen siger til DR MidtVest:
– Vi frygter, at det bliver en katastrofe for fuglelivet derude – især de rødlistede engfugle. Det skal være græsset af, for at de vil være derude, og fortsætter:
– Det er, som om de (regeringen, red.) tror, naturen er statisk. Nu har vi passet og plejet de enge i 200 år, og det er dét, der har givet dem deres særpræg. Det er det man spøger med derude og jeg tror ikke, man helt har forstået, hvad det er, man har gang i.
Lovforslaget (L94), der kommer til at berøre omkring 45.000 hektar, har allerede været til førstebehandling i folketinget.