Danmarks Jægerforbund er vågnet op og med udgangspunkt i en gammel velkendt vittighed, fremført af det tyske politi, forholder de sig endelig til den påståede ulovlige ulvetransport …
Kommentar af Michael Sand
Godt 14 dage efter det sidste punktum blev sat i sagen om den påståede ulovlige ulvetransport har “nyheden” fundet vej til Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Med gammel vin på nye flasker slås historien op som en nyhed, selv om den morsomme vinkel på artiklen – anført af det tyske politi – allerede er velkendt af alle, som har interesseret sig for sagen.
“Ulovlig ulvetransport var en stjålen cykel”, påstås det kækt i overskriften på forbundets hjemmeside
Men Jægerforbundets morsomme vinkel på artiklen har vi allerede moret os over. Se f.eks. Netnatur d. 29. januar
Her skrives:
“Derimod har politiet stoppet en polsk transport med stjålne cykler af mærket “Steppenwolf”, men om dét er forklaringen på rygtet, kan der kun jokes med.” Citat slut.
Men hvad er da formålet med Danmarks Jægerforbunds nyhedsdækning af den påståede transport?
Er formålet, at vi atter skal have lidt at grine over. Indrømmet. Det kunne vi godt trænge til. Men der er nu ikke meget sjov ved gamle vittigheder.
Men hvad er det så de vil med artiklen?
Jeg kan kun gisne, men vælger at glæde mig over, at også landets største jagtorganisation viser de har tommelfingeren på pulsen og kan forholde sig kritisk til mediebilledet. Bedre (meget) sent end aldrig.
Jægerforbundets journalist har således talt med det tyske politi, der bekræfter indholdet i den pressemeddelelse, som politiet allerede har publiceret og som har været diskuteret ivrigt på de sociale medier. Men hvor er det nye? Det der bringer sagen videre her 14 dage efter. Det kan jeg ikke helt få øje på.
Det er muligt, at den påståede ulvetransport er et rygte. Det kan jeg bestemt ikke afvise. Det er også muligt, at rygtet har sit rod i politiets udlægning. Altså at rygtet stammer fra transporten af de stjålne cykler.
Er det i givet fald sandt, griner jeg gerne sammen med Jægerforbundet endnu en gang. Også selv om vittigheder nu engang er mest morsomme, første gang man får dem fortalt.
Men når latteren har lagt sig, finder jeg det knap så morsomt, at Danmarks Jægerforbund ignorerer, at det tyske magasin Jäger rent faktisk KAN have styr på den dokumentation, der ligger til grund for deres artikler. Der er trods alt tale om et jagtblad, som har eksisteret siden 1883. Er det virkelig sandsynligt, at chefredaktør Dr. Lucas von Bothmer sætter sit navn i spil ved at bringer en nyhed, som udspringer af et rygte. Et rygte som har rod i en transport af stjålne cykler. Uanset hvad man måtte “mene”, er det ikke en mulighed, artiklen på forbundets hjemmeside forholder sig til.
Tilbage står derfor spørgsmålet: Hvad formål skal Jægerforbundets artikel tjene. Er det den form for kritisk journalistik, som vi kan forvente af Danmarks Jægerforbund? Det eneste jagtmedie i Danmark, der rent faktisk har et budget så stort, at det kan udføre kritisk, undersøgende journalistik. Vel at mærke, hvis det var det, de ville. Foreningens cirka 80.000 medlemmer betaler hver cirka 750 kroner i årlig kontigent. Penge som går direkte til forbundets politiske arbejde. En gammel vittig udlægning kan vel næppe være det eneste, forbundet byder ind med i en så vigtig sag som påstanden om ulovlig transport af ulve.
I artiklen fremhæves det at Jäger, ifølge det tyske politi, kun har bragt nyheden til torvs for at sælge flere blade.
Den påstand havde jeg da gerne set chefredaktørens kommentar til. At lade den stå uimodsagt er ihvertfald ikke særlig morsomt. Og slet ikke for det tyske blads renommé, da redaktionen næppe har fået en kinamands chance for at dementere påstanden. Redaktøren aner næppe, at han bliver omtalt på forsiden af Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. I givet fald burde dette fremgå, at man havde forsøgt at fremskaffe en kommentar. At Jäger bringer usandheder til torvs alene for at sælge flere blade er en temmelig grov anklage.
Vi kan naturligvis ikke vurdere, hvad der er op og ned i sagen og for at synliggøre vores holdning – eller rettere mangel på samme – publicerede vi d. 31. januar en leder om emnet. Den kan læses HER.
Men uanset hvad andre måtte “mene” er faktum, at vi på nuværende ikke kan komme til bunds i sagen, med mindre vi som Jægerforbundet ukritisk vælger side. Vi har to kilder, der holder på hver deres. Begge kan naturligvis ikke have ret.
Og det er her, at Jægerforbundet måske kan være med til at gøre en forskel. De kan vælge at gå ind i sagen og på et seriøst grundlag vurdere transportens sandhedsværdi. Uden seriøs research bør de afholde sig fra at konkludere noget som helst. Det tyske Jäger er, hvis de taler sandt, trods alt i sin fulde ret til at beskytte en anonyme kilde.
Uanset hvad sigtet med forbundets gamle nyhed har været, kan den risikere at få den modsatte effekt. Og det vil være synd. Jagtsagen har brug for alle gode kræfter, og forbundet kan få alle de nyheder, der har været om den påståede ulvetransport direkte fra Netnatur. Vi sender dem gerne til fri afbenyttelse. Det skal ikke koste en krone.
Det kunne måske frigøre nogle ressourcer fra forbundets nyhedsredaktion, som i stedet kunne anvendes på at grave dybere i sagen og dermed bringe os alle tættere på, hvad der er sandt og usandt. Ulvesagen er trods alt noget der ligger rigtig mange af forbundets medlemmer på sinde. Jægerforbundet har ligefrem medvirket til en ulvepolitik, og den bør naturligvis hvile på opdateret fakta. For uanset hvad man måtte “mene” er sandt eller usandt, mangler vi faktuel belysning. Først derefter får ens mening faglig vægt.
Desværre er det ikke noget Netnatur vil gå videre med. Vi har blot formidlet en nyhed, der har været bragt til torvs af det tyske jagtmedie. Hvad skulle vi ellers? Lade som om vi ikke havde bemærket, at Jäger bragte den opsigtsvækkende artikel? Men bemærk dog: Vi har ingen ulvepolitik eller holdninger til ulve udover dem, vi har til vejrs. Vi mener således ikke noget om ulve i Danmark. Heller ikke noget om den påstående ulvetransport.
Men uanset hvad Danmarks Jægerforbud måtte “mene” om transportens sandhedsværdi. så skylder de at lade det tyske Jäger komme til orde. Politiets årsagsforklaring kan ikke stå uimodsagt på forsiden af forbundets hjemmeside. Denne tilsidesættelse at takt og tone bør der rådes bod på så hurtig som muligt selv om skaden heldigvis er til at overse. Når alt kommer til alt, er der en vis forståelse for, at den journalistiske dækning er en proces. Nærmest en slags spil, der ikke kan vindes. Det kan kun spilles. Derfor skal der herfra lyde: Kære Jægerforbund: Kom nu ind i spillet. Brug nogle af jeres – set her fra – enorme ressourcer på at komme til bunds i sagen. At det var Netnatur, der var først med nyheden, er ikke ensbetydende med, at I skal være i opposition. Og da slet ikke til en holdning, som vi ikke har. Vores job er, med de ressourcer vi har til rådighed, at beskrive virkeligheden. Også den virkelighed der afspejler sig i mediebilledet. Det er Jeres opgave at påvirke den. Og ændre den i en retning, som jeres medlemmer efterspørger.
Den påståede ulvetransport er derfor en opgave, som Danmarks Jægerforbund bør gribe med kyshånd. En mulighed for at vise, hvad det er, man får, når man er medlem af Danmarks Jægerforbund. Følg rygtet helt til dørs og lad os le eller græde, når sandheden står lysende klart for alle. At nyheden om den ulovlige ulvetransport første gang blev brag for danskernes lys på Netnatur er uden betydning. Det er ikke vores historie. Danmarks Jægerforbund må meget gerne få den og gøre den til deres. At den korte nyhed fik den opmærksomhed og den udlægning, som den gjorde, kom som en overraskelse. Den mest overraskende udlægning kom dog d. 13. februar, da Jægerforbundet vågnede op og hældte den gamle nyhed på nye flasker.
Men som nævnt; bedre sent end aldrig. Håber artiklen trods alt er første tegn på at forbundet melder sig i spillet og fører sagen videre og tilfører den helt nyt liv.
Skulle der alligevel være noget der holder forbundet tilbage, så lad mig genopfriske den modstand, der tidligere har været mod nyheder fremført herfra. Mest nærliggende er det nok at nævne rævens dværgbændelorm. Et dokumenteret risici som vi påpegede allerede i 2003. Den nyhed var forbundet også meget langsom til at samle op. Selv efter at den livsfarlige dværgbændelorm var konstateret i Danmark fortsatte bladet Jæger med at bringe billeder af børn på jagt i skøn omfavnelse af nedlagte ræve. Lad ikke historien gentage sig.
I første omgang glæder jeg mig over, at forbundet endelig er vågnet op og forhåbentlig klar til at forfølge historien om den påståede ulovlige ulvetransport.
Aflivning af rygtet er mindst lige så vigtigt som dokumentationen af det modsatte.
