Regeringen har besluttet sig for en omlægning af landbrugsmidlerne på 7% fra 2017 til 2020 …
Af Redaktionen
Regeringen har således ikke benyttet sig af at kunne omlægge helt op til 15 procent. I stedet bliver det en gradvis omlægning med 6 procent i 2017 og syv procent i i 2018-20, hvilket de grønne organisationer finder yderst skuffende.
I den forbindelse udtaler Fødevareminister Dan Jørgensen:
– Vi tager ikke pengene fra landbruget, men sørger for landbrugsstøtten i højere grad målrettes, så produktion og miljøhensyn går hånd i hånd. Jeg er sikker på, at landbruget hellere havde set, at vi ikke benyttede os af muligheden, og at de grønne organisationer ville ønske, at vi var gået længere. Dog er jeg sikker på, at vi er landet på det rette niveau.
I alt er det 2,1 mia. kroner, der er tale om. Pengene bliver omfordelt således, at man styrker indsatserne for miljø, økologi, natur og dyrevelfærd.