Opfindelse kan måske forhindre ulve i at angribe husdyr. Opfindelsen er udviklet i Østrig og søges nu patentbeskyttet
Af Redaktionen
En opfindelse udviklet i det østlige Tyrol kan måske forbygge angreb på de mere eller mindre fritgående husdyr, som går bag hegn etableret for at holde husdyrene inde, men ikke ulvene ude.
“Ulven dræber sit bytte med en kraftig bid i nakken,
forklarer Michael Eder, der i følge Dolomitenstadt.at Online Magazin er opfinder og indehaver af firmaet Brainflash, som står bag opfindelsen.
Michael Eder understreger, at ulve er intelligente og derfor er det deres natur at gå efter let tilgængelig byttedyr som får og geder.
Får med strømhalsbånd
Eders opfindelse går i al sin enkelthed ud på at forsyne de græssende dyr med et elektrisk halsbånd.
Når ulven angriber dyrets hals og strube vil strømhalsbåndet udløse en elektrisk ladning, der svarer til det, som man får via et strømførende hegn.
Ladningen rettes kun mod ulven. Fåret eller geden, der bærer halsbåndet, skulle ikke blive berørt af strømudladningen.
Eder mener at disse oplevelser vil huskes af ulvene, som efterfølgende vil begynde at søge mod andre “græsgange.” Desuden understreger han, at halsbådet også vil virke mod bjørn og los i de områder, hvor disse måtte optræde.
Som en bonus til de landmænd, der forsyner de græssende dyr med den patentansøgte opfindelse, er der muligt at få informationer tilsendt om de græseende dyrs puls.
Dette kan advare landmanden om, at hans fold har besøg af et eller flere store rovdyr som i sagens natur også kan være løse hunde.
Løse hunde står bag mange af overfald, der rundt omkring udføres mod får og geder og i mere sjælne tilfælde mod kreaturer og deres kalve.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 136)