Miljøministeriet har besluttet at give 4 mio. kroner til Danmarks Jægerforbunds markvildtlav …
Af Redaktionen
Monokulturen i landbruget kombineret med store marker og lang afstand mellem læhegnene giver markvildtet trange kår.
Miljøminister Kirsten Brosbøl har derfor afsat 4 mio. kroner til markvildtsprojektet, som skal forbedre markvildtets levevilkår.
– Når agerhønen og haren får bedre levevilkår, gør mange andre plante- og dyrearter det også. Arbejdet bygger på en stor grad af frivillighed og forhåbentlig masser af motivation hos de lodsejere, der gerne vil have mere natur på deres marker, udtaler Miljøministeren til Ritzau.






