Af Redaktionen
Pomeransfuglen (Charadrius morinellus) yngler primært i den arktiske tundra og fjeldhede i det nordlige Europa og Asien fra Norge til det østlige Sibirien.
Pomeransfuglen er en trækfugl og yngler ikke i Danmark. Den ses her kun som trækfugl i for- og efterårsperioderne.
I forårsperioden kan 2-300 hundrede fugle iagttages i det vestlige Jylland, mens antallet under efterårstrækket fra midten af august til oktober er meget lavere.
Pomeransfuglen overvintrer i et smalt bælte østpå fra Marokko til Iran.
Pomeransfuglens levevis
Pomeransfuglene ses i Danmark typisk på pløjemarker og nysåede eller nyspirede korn- eller roemarker samt lignende vegetationsfattige, tørre steder. Fuglene er meget selektive med deres rastepladser, og bruger de samme områder igen og igen.
Pomeransfuglen lever af insekter, orme og snegle.