I Skotland har man fundet gydegravninger, hvori der var befrugtede æg fra de invasive pukkellaks. Men hvordan ser det ud i Danmark? Se oversigt her.
Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Pukkellaks – status på forekomst af pukkellaks i danske vandløb og kystnære områder
Pukkellaks er en art af laks, der naturligt hører til i de floder og vandløb, som udmunder i Stillehavet, og den er derfor ikke naturligt hjemhørende i danske vandløb. I 2017 har der imidlertid været en indvandring af pukkellaks i et omfang, man ikke tidligere har observeret. Også i en række andre lande i Europa har man set et indtræk af pukkellaks, som i antal og udbredelse aldrig er observeret før.
Læs også: Pukkelaks fanget i danske vandløb
DTU Aqua indsamler oplysninger om forekomsten af pukkellaks i et tæt samarbejde med udenlandske forskere.
I Skotland har man i september i år fundet gydegravninger, hvori der var befrugtede æg fra pukkellaks. De fundne æg var nået til øjenægstadiet, og de er dermed mere end halvvejs i deres udvikling frem til klækning.
I Norge er der indtil nu fanget mere end 1.500 pukkellaks i det rekreative og kommercielle fiskeri i havet og i mere end 200 forskellige elve.
Se oversigtskort og info om pukkellaks i dansk område.