Både fødevareministeren såvel som miljøministeren skal i dag onsdag på et dobbeltsamråd stå på mål for de randzoner, som landbruget skal lægge ud for at dæmme op for egen forurening med kvælstof, fosfor og sprøjtegifte til vandmiljøet …
Af DN
Det er ikke være svært at forsvare randzonerne. De bidrager jo til at dæmme op for landbrugets egen forurening med kvælstof, fosfor og sprøjtegifte. De er tillige en del af Danmarks forpligtelser blandt andet i forhold til vandrammedirektiv og direktivet om bæredygtig brug af sprøjtegifte. Så det bør falde ministrene let at stå på mål for randzonerne, der selvfølgelig kommet for at blive.
Randzoner er et kinderæg
Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger. Det drejer sig om følgende: Vandrammedirektivet (VRD), Direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, EU’s biodiversitetsstrategi og Biodiversitetskonventionen, Desuden bidrager randzoner til et mindske udledningen af klimagasser og de kan også indgå som en del at klimatilpasningen. Randzonerne er en del af Grøn Vækst aftalen, der blev indgået under den forrige regering.
– Naturen og miljøet har ikke med et slag det bedre og vi er langt fra i mål med at fjerne forureningen. Der er heller ikke med et slag kommet andre virkemidler, der kan erstatte randzonerne. Randzonerne har været undervejs i 25 år og beslutningen om at tage dem i brug skyldtes jo netop, at de er det bedste og billigste virkemiddel. Dertil kommer, at landmanden kan anvende sine randzoner som en del af EU’s nye krav om, at der på landbrugene fremover skal være mindst fem procent “grønt” for at landmanden kan få støtte.
Naturen forsvinder
Danmark er ikke bare EU’s, men verdens hårdest dyrkede land og det koster natur og miljø. Således er de danske åer, søer og fjorde belastet af næringsstoffer fra primært landbruget og naturen ligger opsplittet, hvilket betyder, at dyr og planter har svært ved at bevæge sig og finde føde i landbrugslandet. Otte ud af ti agerhøns, syv ud af ti viber og seks ud af ti sanglærker er forsvundet gennem de seneste årtier. De få og spredte naturområder betyder desuden, at landbrugets høje forbrug af sprøjtegifte går direkte i vandmiljøet. Situationen er yderligere forværret af, at der siden 2008 er blevet opdyrket mere end 120.000 hektar tidligere brakjorder. Randzonerne er en del af kompensationen herfor – akkurat som den tidligere regering lovede.
