Rasende naturbruger frygter, at sjældne rovfugleunger måtte lade livet for at give plads til vindmøllepark.
Af Redaktionen
Tre glenteunger er døde, da en grundejer fældede parrets yngletræer.
Brian Severinsen , som er nabo til til området, hvor hændelsen fandt sted, kan ikke udelukke, at der er tale om et uheld, men frygter, at det kan skyldes en bevidst handling, da grundejeren tidligere har fået bremset et vindmølleprojekt under henvisning til, at der ynglede røde glenter i det udpegede område.
Det var Brian Severinsen der fandt de døde glenteunger på jorden.
– Jeg synes, det er noget svineri. At man er parat til at gøre sådan nogle ting med den natur, vi har, og over for en fredet fugl, siger Brian Severinsen fra Sæby til TV2 nord.
Læs mere og se billeder af de de tre døde glenteunger:
Lodsejer fjerner fredet rovfugls ynglested
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har meldt episoden til politiet, som allerede nu oplyser, at grundejeren ikke vidste, at den røde glente ynglede i området. I øvrigt var det ifølge grundejeren en af hans medarbejdere, som havde taget initiativ til at fælde yngletræerne.







