Antallet af trafikpåkørte dyr har aldrig været højere, hvis antallet af eftersøgninger ellers afspejler antallet af påkørsler. I forhold til året 2013 blev der eftersøgt 7% flere dyr. Jægernes andel af eftersøgningerne er på niveau med året før …
Af Redaktionen
“Eftersøgningssæsonen 2014/15 bød på nye eftersøgningsrekorder.” Det kan man læse mere om på SCHWEISS.DK
Antallet af trafikeftersøgninger steg med 7% i forhold til 2013, hvilket kan være udtryk for, at der påkøreres mere vildt end tidligere ligesom årsagen kan bunde i, at billister er blevet generelt bedre til at rekvirere en eftersøgningshund, når uheldet er ude og et dyr støder sammen med et køretøj.
Når det gælder eftersøgninger som bunder i jægernes opkald til schweiss-hundeførerne er tallet mere moderat. Mængden af jagteftersøgninger steg med 1% i forhold til den tidligere rekord fra 2013/14.
“Tallene viser de gamle kendte tendenser. Særligt den lave eftersøgningsandel på øerne bør skabe en vis bekymring for, at ikke alle eftersøgninger på det klovbærende vildt på øerne løses i henhold til den gældende jagtlovgivning.” skrives der på hjemmesiden.
Rapporten over trafikeftersøgningerne kan findes her.
Rapporten over jagteftersøgningerne kan findes her.
