Af Redaktionen
Krybskytte-nedlagt kronhjort takseres til 58.825 svenske kroner, en dåhjort til 36.925 og et vildsvin til 11.825. Det er den beløbsramme, som den svenske anklager vil gå efter under sagen mod den danske jæger i Lund.
Såfremt den danske jægere bliver kendt skyldig, risikerer han desuden at blive frataget de trofæer, som anklagemyndigheden mener, han har nedlagt ulovligt.
Noget af det bevismateriale, som anklageren har fremlagt i retten er bl.a. billeder fra både mandens mobiltelefon og facebook-side samt en Brobizz hvor tidspunkter for mandens færden kan dokumenteres. Hertil kommer SMS-beskeder, hvor manden bl.a. skriver om salg af nedlagte vildsvin.
Den svenske anklager går desuden efter at konfiskere alle de redskaber, som den danske jæger er anklaget for at anvende under jagtten. Det vil bl.a. omfatte både bil og våben.
Den 36-årige dansker er anklaget for ikke færre end 13 tilfælde af ulovlig jagt, men nægter sig skyldig i alle forhold bortset fra en mindre forseelse, hvor han blev arresteret for at drive jagt uden for den lovlige “skydetid”.
Retsagen mod danskeren forventes at strække sig over fem dage, skriver Svensk Jakt, der følger retssagen i Lund intenst.
LÆS OGSÅ: Dansker anklaget for krybskytteri på svenske top-trofæer