Ros til ministers hjortevildtplan

Ministerudspil modtager ros fra hhv. Bæredygtig Landbrug, Dansk Land og Strandjagt samt Jysk Jæger og Landbrugslaug. Men den fælles indstilling anfægter lovligheden i de lokale hjortevildtgruppers selvbestemmelse

Efter mange måneders skriveri samt åben høring i Folketinget om fremtidens kronvildtforvaltning valgte Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen kort tid før jul at fremsende sin egen forvaltningsplan.

Læs mere: Hjorteplanen er faldet, folkestyret har sejret

Netnatur.dk bringer herunder den indstilling, som hhv Bæredygtig Landbrug(BL), Dansk Land og Strandjagt (DLS) samt Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL) har fremsendt til Miljø og fødevareministeren

INDSTILLING TIL DEN FREMTIDIGE KRONVILDTFORVALTNING

Vedr. Indstilling til fremtidig kronvildtforvaltning i Danmark

Jura

Det er problematisk og formentlig i strid med loven, når det fremgår, at det påtænkes, at indskrænkelse eller udvidelse af jagttiderne kan fastlægges af de regionale hjortevildtgrupper (jf. MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 312).

I dag er det ministeren, der fastlægger jagttiderne og udsteder bl.a. jagttiderne i en retligt bindende bekendtgørelse. Den indlysende fordel er, at der er en klar og demokratisk proces, der bl.a. indebærer høring, ministeriel stillingtagen, høringsnotat og entydighed i, hvad der i sidste ende er gældende ret.

Når det pludselig bliver nogle lokale aktører, der kan ændre jagttiderne, så er det ikke længere entydigt, hvor man skal læse for at identificere retsstillingen.

Det er selvfølgelig et åbenlyst problem for fremover skal man så læse bekendtgørelsen og her ud over gøre sig bekendt med de sidste nye beslutninger fra en eller anden mere eller mindre tilfældig lokal gruppe. Man kan altså meget hurtigt overse lokale ændringer i jagttiderne og dermed står godtroende jægere i en situation, hvor de uden at vide at de foretager sig noget, der kan være strafbart. (Eksempelvis jagtlejere som ikke kommer fra det lokalområde hvori de har lejet jagten)

Nu er jagttiderne ikke en ligegyldig detalje. Jagt har betydelig økonomisk betydning. Forøgelse eller reduktion af jagttider har økonomiske konsekvenser for jagtlejen. Med jagt- og vildtforvaltningslovens klare anerkendelse af ejendomsretten og dens ukrænkelighed kan ændringer meget hurtigt medføre juridiske disputs, der i sidste ende kan medføre krav om erstatning.

Det er derfor helt uacceptabelt, at man uddelegerer muligheden for at fastlægge jagttider til en gruppe, der ikke er en del af ministeriet.

Hvis ministeren synes det kan være svært at fastlægge lokale jagttider, har han jo allerede Vildtforvaltningsrådet, der kan bistå ministeren i den slags sager. Her ud over, så er det jo helt afgørende, at alle interessenter, dvs. hver en jæger og landbruger får mulighed for at komme med sit besyv, når jagttiderne ændres, uanset hvor lille en ændring, der er tale om.

Vores konklusion er, at man ikke kan delegere ministerens kompetence til at fastlægge jagttider og slet ikke til en instans, der ligger udenfor ministeriet. Dette strider mod lovens § 49, stk. 1, her ud over synes undtagelsen i § 49, stk. 2 at angå aflivning af nødstedt vildt samt udstedelse af jagttegn. Disse meget praktiske situationer kan slet ikke sammenlignes med fastlæggelse af jagttiderne.

Vi opfordrer derfor til, at ministeren entydigt fastlægger, at det er ministeren, der fastlægger jagttiderne helt som det plejer at være.

Hvis ministeren ikke er af samme opfattelse som os, forventer vi, at der kommer et juridisk notat, der entydigt redegør for lovligheden ift. loven og statsforfatningsretten.

Faglighed

På baggrund af ovenstående finder vi det betænkeligt, at så omsiggribende beslutninger kan uddelegeres til ”lokale” grupper uden dokumenteret faglig baggrund eller efterfølgende kontrol af disse lokale gruppers forslag. Som minimum må bevisbyrden pålægges den lokale hjortevildtgruppe.

De bør i deres indstilling fagligt sandsynliggøre/dokumentere, at denne vil have den, af Ministeren, ønskede effekt.

Helt specifikt, må en lokal hjortevildtgruppe kunne dokumentere følgende:
1) Sprossefredning – Kunne dokumentere at en sådan fredning ikke vil flytte afskydningen over på de ældre hjorte, som Ministeren, i hans forslag, kræver flere af

2) Brunst jagt – Kunne dokumentere at bestanden inden en sådan jagttids placering, har opfyldt målsætningen om 5% hjorte over 8 år i bestanden. Samt kunne sandsynliggøre at bestanden efter den gældende periode (her 3 år), ikke har lidt overlast.

3) Hind/kalv – Kunne dokumentere at en afkortning af jagttiden som foreslået af Ministeren, vil opnå en afskydning af bestanden som vil medføre en reduktion.

Hidtil anvendt praksis i visse regionale hjortevildt grupper, har derimod været en beslutningsproces præget af:

1) Hovedorganisations politik – Da visse medlemmer er udpegede og godkendte af deres respektive hovedorganisation, har de regionale grupper truffet udemokratiske beslutninger ført bag ”lukkede døre”

2) Ikke fagligt dokumenterede undersøgelser – Sprossefredningen i Vestjylland blev indført på baggrund af ”lægmands” aldersvurdering af hjorte, hvilket er dokumenteret end ikke at kunne fastslås ved hjælp af ”tandsnits-metoden”

3) Individuelle særinteresser – Repræsentanter i visse grupper, har helt klart favoriseret personlige ønsker på trods af biologisk dokumenteret fakta. Derfor ser vi med stor bekymring på denne model, som i den ”Adaptive vildtforvaltning” kun har til hensigt at fremme de ovenstående beslutningsprocesser.

Ministerens forslag

Grundlæggende finder vi Ministerens udspil til jagttidsfastsættelse i den fremtidige kronvildtforvaltning yderst velfunderet. Med hensyntagen til de ”Jagtetiske regler” formuleret af Vildforvaltningsrådet, og i forhold til den af DCE anbefalede jagttids begyndelse (1/11 for kronhjort).

Således ser vi også positivt på de jagtudvidelser på hind/kalv, som indlysende er nødvendige i store områder, for at nedbringe en bestand ude af kontrol med enorme markskader for landbruget til følge.

Desværre ser det ud til at visse regionale hjortevildtgrupper, ikke motiverer Ministerens tanker i udspillet til en ny forvaltning, og i mange områder forsøger at undergrave virkningen af Ministerens hensigter. (tekst fortsætter efter foto red.)

Forslag til yderlige tilføjelser til Ministerens udspil:

Skumrings og dæmringsjagt på hind og kalv fra 1/10-31/1

Argumentation: 

Sprossefredninger

Med udgangspunkt i Vestjylland, nærmere specificeret området i og omkring Ulborg skov-distrikt, ses det i bilag 1 afskydningsforholdet mellem Naturstyrelsen og private ejendomme.

Afskydningsforholdet af bestanden i et område dækkende i nærheden af 8-10.000 hektar er således følgende:

Hind og kalv ca 70 %
Hjorte ca 30 %

Altså i tråd med anbefalinger fra Danmarks Jægerforbund om en ansvarlig fordeling 25% hjort 25% hind og 50% kalv

I samme område har den regionale hjortevildtgruppe siden indførelsen af sprossefredningen i brunsten 2011/12 og frem ikke kunnet registrere en forbedring i antallet af ældre hjorte.

Citat fra Hjortevildtgruppen Vestjyllands afrapportering 2014/15:

Således kan en såkaldt ”sprossefredning” dokumenteres at have en direkte negativ effekt på bestandens aldersfordeling, samt en intensiveret afskydning af unge, genetisk, lovende hjorte

Det er derfor indlysende i henhold til tallene i bilag 1 at hvis jagten på hjorte på Naturstyrelsens arealer indstilles, så ville der uanset blive 5% af hjortene som ville nå målsætningen.

Fra optællingerne (de officielle) vides det, at der skal stå ca 4000 stykker kronvildt i området. Med den ønskede kønsfordeling vides også, at der er ca 25 % af den bestand som er hjorte (ung som gammel=1000 stk) hvis man forfølger myndighedernes eget ønske om korrekt sammensætning.

Målsætningen siger, at 5% af HJORTENE skal være ældre end 8 år. 5% af 1000 er 50 stk.

Hvis man antager, at hjorte uden jagt bliver 13-15 år, og dermed antager, at de bliver gennemsnitlig 14 år uden jagt. Så har man 8-9-10-11-12-13-14 årgange at fordele de 50 stk. ud på dvs. 7 årgange. Altså under 8 hjorte pr. årgang.

Naturstyrelsen skyder mere end 8 hjorte om året i det givne område. Så uanset hvad alder de skydes ved, såfremt der skydes 8 hjorte mindre i området hver år, så vil andelen af gamle hjorte stige støt, og komme over de 5% som målsætningen forudsætter.

Yderligere er det vigtigt at bemærke, at op mod 20% af alle hjorte ikke når mere end 8 sprosseender i en alder af 8 år, og disse vil således akkumuleres i bestanden, til stor skade for den genetiske udvikling hos hjortene.

Således, hvilket også er det mønster der opleves lokalt, findes en MEGET stor bestand af yngre hjorte, der ikke er jagtbare i den tid, hvor de forårsager store skader på majsmarker og andre afgrøder. Alt imens den regionale hjortevildtgruppe selv dokumenterer, at der ikke er kommet flere ældre hjorte, her beskrevet over 4½ år, hvilket også opleves lokalt.

Alders-pyramiden ved en sprossefredning vil altså helt logisk have en meget bred bund og en meget tynd top, da afskydningen alene finder sted i den øverste del af denne.

Da målsætningen for hjorte lyder på 5% af den samlede bestand af hjorte skal opnå 8 år eller derover, er det indlysende at der skal være en ufattelig mængde hjorte i den, af målsætningen, angivne aldersgruppe, når den samlede bestand af unge hjorte med en sprossefredning vil eksplodere, som allerede er set ske.

Man må derfor rette spørgsmålet: Er det rimeligt, at landbruget skal brødføde en bestand af unge hjorte, for at de, når de har nået den af hjortevildtgruppen fastsatte størrelse, kan nedlægges i skoven?

Kønsfordeling i bestanden er en anden af Vildforvaltningsrådets målsætninger

Da der i Ministerens forslag til en fremtidig forvaltning, er indbygget redskaber til en nedbringelse af hundyrs-bestanden, skal handyrs-bestanden nødvendigvis reguleres tilsvarende.

Derfor SKAL afskydningen rettes mod en så bred del af alderspyramiden, og helst flest i bunden, for at kunne opfylde målet om en ”ligelig kønsfordeling”

Dertil skal det tilføjes, at en afskydning intensiveret mod de ældre hjorte (sprossefredning) er ganske uforsvarlig, når tilgangen af hjorte falder proportionalt med reduktionen af hinder/kalve, når kønsfordelingen blandt kalvene er 50:50

Hind og kalv

Hind og kalv jagten forløb tidligere 1/10 – 31/1, selv med en så udstrakt jagttid var det IKKE muligt at afværge den eksplosive udvikling i bestanden (300% på de seneste 10 år) Således indikerer ovenstående, at det ikke er jagttidens længde, men jagttidens placering på døgnet, der er udslagsgivende for succes.

Dette faktum dokumenteres i rapporten ”Vildt og Landskab” hvor GPS mærkninger af krondyr afslører følgende resultat:

Altså kronvildtet fouragerer på landbrugets afgrøder i nattetimerne, og inden solopgang (skydetid) er de forsvundet tilbage i skovene, hvorfra de heller ikke kommer ud før solen igen er gået ned.

Således kan en forlængelse af jagttiden ikke stå alene, hvis man for alvor ønsker at nedbringe bestanden til et niveau, hvor markskade beskyttende hegning skal undgås.

Under den tidligere fastsatte jagttid (hjort 1/9-31/1, hind/kalv 1/10-31/1) var det ikke muligt for jægerne at reducere bestanden. Tværtimod var det under denne, meget længere jagttid, at bestandens tilvækst eksploderede, således kan et forslag om en reduktion, end den af Ministeren, foreslåede jagttid, ikke andet end medføre yderligere tilvækst af hind/kalv!

Bilag 1

INDSTILLING TIL DEN FREMTIDIGE KRONVILDTFORVALTNING