Det er i hvert fald udspillet fra den socialdemokratiske fiskeriordfører Bjarne Laustsen, som mener at erstatninger til fiskerne er for kortsigtet en løsning …
Af Redaktionen
Til DR-nyhederne siger Bjarne Laustsen:
– Både natur- og miljøfolket må forstå, at mængden af de grådige gråsæler og andre sæler, der går i fiskernes garn, skal ned.
Særligt på Bornholm har der ellers været begejstring for, at fiskerne kunne få økonomisk kompensation for sælernes skader, men til det forsætter Bjarne Laustsen:
– Kun på kort sigt skal vi give penge til fiskerne, for vi skal ikke bruge skatteborgernes penge på at løse et problem, som skal løses på en anden måde.
– På længere sigt skal vi i stedet finde humane metoder at nedbringe sælbestanden på. Det er nødvendigt, hvis vi skal have en fungerende fiskerierhverv i Danmark, slutter Bjarne Laustsen til DR.