Under riffeljagt er det afgørende for et sikkert og dræbende skud, at man er dus med sin jagtriffels aftræk
Sådan sikrer du det bedste aftræk med din riffel
Af Redaktionen
Et kontrolleret og præcist aftræk er afgørende for at opnå maksimal præcision med sin jagtriffel. Mange skytter fokuserer på sigtet og vejrtrækningen, men aftrækket er ofte den afgørende faktor for at sætte kuglen præcist – under jagt såvel som under træning og indskydning af riflen på skydebanen.
Forstå din riffels aftrækstype
Rifler har forskellige typer aftræk, som påvirker skydningen:
Direkte aftræk: Ingen fornemmelse af spænding – skuddet går af straks ved passende tryk.
Todelt aftræk: Første del af aftrækket er lettere, mens anden del kræver mere tryk. Det hedder: Trykpunktsaftræk. (2-stagetrigger) Anvendes især på militærvåben da en droptest viser at denne aftræksopbygning er mere “sikker”
Snelle. En snelle “stikkes” umiddelbart før skudafgang. Et aftræk med en aftræksvægt på få hundrede gram.
Justerbart aftræk findes på flere rifler i dag. Enten kan man med værktøj stille 2-4 aftræksvægte. Ellers skal man til en bøssemager, for at få sit aftræk justeret.: Mange rifler har justérbar aftækker, så du kan tilpasse det til din præference.
At kende din aftrækkertype hjælper dig med at forudsige, hvornår skuddet går, hvilket reducerer risikoen for at rykke riflen i skudøjeblikket og dermed sætte en uheldig kugle – på skydeskiven – eller i forhold til det dyr, du retter dit skud mod.
Brug korrekt fingerplacering
Placér yderste led af pegefingeren på aftrækkeren. Men ligegyldingt hvor på fingeren du placerer aftrækkeren SKAL aftrækket kunne føres direkte tilbage. Man må ikke trykke skævt. Træn eventuelt dette med en blyant …
Tryk lige bagud uden at vinkle fingeren til siderne, da det kan påvirke skudøjebliket uheldigt.
Skab et afslappet greb – for hårdt et greb kan skabe spændinger og påvirke præcisionen uønsket.
Træk langsomt og kontrolleret i et øget jævnt tryk.
Tryk på aftrækkeren jævnt og roligt uden at rykke.
Skuddet skal komme som en “overraskelse” – undgå at forudse præcis hvornår det går af, da det ofte fører til en refleksmæssig modtagelse af rekyl, der kan flytte fokus i det afgørende øjeblik. Det kaldes det “ubevidste aftræk”. Jo mere rutineret en skytte man er, jo mere er man bevist om hvor skuddet går. Og dermed bliver det nu et bevidst aftræk
Øv dig på tørtræning (uden ammunition) for at udvikle et stabilt aftræk uden at rykke riflen eller modtage rekylen instinktivt.
Stabil skydestilling
Dit aftræk bliver kun præcist, hvis resten af din skydeteknik er stabil:
Brug en fast skydestilling, enten liggende, siddende eller med en skydestok.
Hold albuerne stabile og støt riflen godt.
Undgå at spænde op i skuldre og hænder.

Vejrtrækning og aftræk
Træk vejret roligt og dybt.
Tag aftræk i en let udånding, hvor kroppen er mest afslappet. 3 dybe ind- og udåndinger. Slut på en halv udånding, idet det er en muskel-afslapning.
Undgå at skyde under indånding, da brystkassen hæver sig og kan forstyrre sigtet.
Test og justér aftrækket
Mange rifler har mulighed for at justere aftræksvægten:
Lettere aftræk giver ofte bedre præcision, men kræver øvelse for at kontrollere.
Tungere aftræk kan give mere kontrol med skuddet, men kan øge risikoen for at rykke riflen under skuddet.
Besøg en bøssemager, hvis du er i tvivl om, hvordan din riffel er indstillet.


