Jagt på opdrættede løver får nu alvorlig modstand fra det internationale jagtmiljø. Det fremgår af pressemeddelse udsendt af Safari Club International (SCI)
Af Redaktionen
Jagt på opdrættede løver har længe været i kritisk søgelys. De opdrættede løver er i den danske presse omtalt som dåseløver og kritikkere har hævdet, at jagten på farmløverne ligefrem er en skamplet på det internationale jagtmiljø.
Omvendt har det været fremført, at jagt på opdrættede løver ikke er så forskelligt for jagt på opdrættede fasaner og ænder og mange af de andre arter, som hvert år opdrættes og udsættes med henblik på jagt i f.eks. det sydlige Afrika.
Læs også: Jægerne bruger udflugter om deres dåseløvejagt
Nu får jagt på opdrættede løver dog alvorlig modstand.
SCI modsætter sig nemlig jagt på opdrættede løver. Det oplyser Hunting Report på baggrund af en pressemeddelse udsendt fra SCI den første februar 2018.
Safari Club International (SCI) har annonceret sin holdning til jagten på afrikanske løver opdrættet i fangenskab, indledes det med i Hunting Reports nyhedsbrev, hvor nyhedsmediet i en kort erklæring citerer den udsendte pressemeddelse for følgende:
” I betragtning af, at opdrættede løver med henblik på jagt har tvivlsom værdi for bevarelsen af løver i naturen, og i betragtning af at jagtformen ikke er i overensstemmelse med SCI’s holdning til jagt, har SCI-bestyrelsen vedtaget følgende politik:
SCI modsætter sig jagten på afrikanske løver opdrættet i fangenskab.
” Denne politik træder i kraft den 4. februar 2018 og gælder for jagter, der finder sted efter vedtagelsen af denne politik.”
” Den nye politik vil dermed få konsekvenser for de jægere, som ønsker deres trofæer målt op til optagelse i SCI’s rekordbøger.”
” SCI vil ikke acceptere reklamer fra nogen operatør for sådanne jagter, og SCI tillader ikke, at operatører sælger jagt på opdrættede løver på SCI’s store jagtshows. ”
Hunting Report oplyser, at SCI’s meddelelse er det seneste i en række af lignende meddelelser fra alverdens organisationer og samenslutninger indenfor jagt.
KLIK her og læs mere om dåseløver og “fejlfarvet” opdrættet vildt