Bør jægere beskytte deres image som populære naturelskere og overlade den konfliktskabende regulering af problemulve til staten?
Skal jægere regulere problemulve – eller er det statens ansvar?
Debat og spørgsmål af redaktionen
Danmark har haft sin første sag med en problemulv, som blev nedlagt, efter at den havde forgrebet sig på får. Ulven blev påskudt inden for et ulvesikret hegn, og forløbet gik ikke stille af sig.
Man kan vel sige, at nedlæggelsen fik den værst tænkelige start med en grim anskydning, kritik af håndteringen og spørgsmål om, hvorvidt der tidligere i 2025 blev skudt mod en ulv, som senere døde af påskydningen.
Ulven er fortsat fredet og ikke jagtbar. Derfor rejser sagen et principielt spørgsmål:
Skal jægere fortsat deltage i reguleringen – eller bør de i stedet beskytte deres gode omdømme og undlade at medvirke i reguleringen af problemulve? Bør opgaven i stedet overlades til staten alene?
En sag, der satte sig spor
Den første sag med regulering af en problemulv fik en dramatisk begyndendelse og kom hurtigt til at handle om mere end blot en død ulv. Ulven blev anskudt og mange spørgsmål rejste sig i kølvandet på hændelsen. Disse spørgsmå behandles nu af myndighederne.
Ulven er et dyr med symbolværdi. Det er næppe undgået nogles opmærsomhed. Derfor bliver enhver fejl i forbindelse med forvaltningen forstørret. Enhver fejl bliver en del af fortællingen. Det er reguleringen af Danmarkhistoriens første lovligt nedlagt ulv i nyere tid et eksempel på.
Spørgsmålet er, hvad kan vi lære af hændelsen og hvem der skal stå midt i den fortælling næste gang. Skal jægerne igen stå i forreste række, når der skal uddeles kritik. Eller skal Staten træde i karakter og bære det fulde ansvar.
Se Netnaturs samlede dækning af ulv:
https://netnatur.dk/ulv
Ulven er ikke jagtbar
Ulven har ikke jagttid og er fortsat fredet. Regulering – når der gives tilladelse – er ikke jagt. Det er i ordets forstand regulering. Burde det så også være en myndighedsopgave hele vejen igennem?
Skal statens egne vildtkonsulenter og de personer, de udpeger stå for regulering af problemulve? I praksis er der kun tale om nogle få problematiske, da Danmarks bestand af ulve fortsat er beskeden.
Jægere er vant til at blive set som forvaltere af natur og vildt. Det ansvar har historisk været en del af selvforståelsen. Generelt har jægerne i Danmark et godt image. Et stærkt brand.
Men ulven er ikke jagtbart vildt. Den er ikke en del af den regulering, som jægere udfører på andre arter.
Spørgsmålet er derfor om ulve-debatten er en jæger-debat. Det er vel strengt taget husdyravlerne, der har problemer med ulve. Ikke jægerne. I hvertfald ikke i nævneværdig omfang på nuværende tidspunkt.
Derfor er der nærliggende at rejse spørgsmålet om jægernes opfattelse i den brede folkelighed gør sig bedst ved at skyde ulve … eller bedre ved helt at undlade det og lade staten selv stå for den opgave.
Ulvejagt-kurser og signalværdi
Jægerne har allerede gamblet med deres stærke brand, da Danmarks Jægerforbund vil udbyde kurser i ulvejagt. Det sender en række signaler … på den ene side kan det ses som professionel forberedelse. Det kan også opfattes som en positionering i en debat, hvor ulven stadig er fredet og hvor den jagtlige relevans i høj grad kan diskuteres …
Når der udbydes kurser i ulvejagt, melder spørgsmålet sig naturligt: Kan jægere virkelig ikke skyde en ulv korrekt?
Det må være det første spørgsmål, der rejser sig, når man ser markedsføringen fra forbundets kursusvirksomhed.
Det næste spørgsmål ligger lige på tungen: Kan de skyde en råbuk korrekt? Eller en kronhjort? Hvor meget anderledes er det i praksis? Burde samfundet også sende jægerne på bukkejagtkursus? Og på hjortejagtkursus?
Uanset hvad man mener om den sag skal man gøre sig klart, at det ikke er en gratis omgang at skilte med ulvejagtkurser. Vil dem, der jubler, når jægerne skyder ulve, overdøve dem, der mener det modsatte? Kan et brand vejes på nettoværdien af “for og imod”?
Er det en god sag, hvis bare de fleste jubler? Eller er det en sag, der bør overvejs, når så mange åbenlyst ser ulven som et nærmest helligt dyr, der ikke må røres. Dette selv om der efterhånden er flere ulve i Europa end der er løver på det enorme afrikanske kontinent.
Der er naturligvs enhver frit at tale for eller imod ulve i Danmark. Men hvordan opleves det, når jægerne blander sig i debatten? Taler de så ud fra et jagtligt ståsted? Eller udspringer holdningen af noget, der dybest set ikke har ret meget med jagt at gøre?
Omdømme og offentlighed
Danske jægere har i årtier haft et rigtig godt omdømme. Programmer som Nak & Æd har bidraget til at vise jagt som håndværk og synonymt med et åbent sind, naturlig mad og respekt for naturen.
Hvis jægere bliver dem, der regulerer ulve, styrker det så den fortælling? Eller risikerer det at placere jægerne i en værdikamp, hvor ulven udenfor jagtmiljøet ofte opfattes som noget næsten urørligt?
Læs også om jagt og regulering:
https://netnatur.dk/jagt/
Er det i ulvespørgsmålet, jægere skal stå frem og vise, hvad de står for? Eller er det netop her, man bør træde et skridt tilbage? Og i stedet slå på tromme for alt det andet, og imagemæssigt langt mere mere sikre som jagt i Danmark forbindes med?
Spørgsmålene er mange og startskuddet på Danmarkshistoriens første lovlige “ulvejagt” har givet alle, der er interesseret i jagt, natur og ulv noget mere at forholde sig til.
