Af Lars Ostenfeld, DR
Den er nok omkring 700 meter væk fra os. Selv om den er langt væk, føler jeg, at der er øjenkontakt. Det er en intens oplevelse. Det er en han. Da den lægger sig ned, ud for det døde træ springer en ulvehvalp ind i billedet. Den har fart på. Og der er flere. I alt ser vi to voksne ulve og tre hvalpe.
Vores guide hvisker, at en af hvalpene er fra sidste år. Rigtigt nok, den er lidt større end de andre. Hvalpende leger og tonser rundt. Op på det døde træ. Ned igen. Ind i busken. Ud igen. Væk er de. Og der er de igen. Alt i mens de voksne ulve soler sig.
Under 200 meter væk – i dalen hvor der er grønt græs, kommer en kronhjort ud af busken. Det er utroligt hvor mange kronhjorte jeg tilsammen har set på turen. Her er tilsyneladende mad nok. Både til den, og til ulvene. 30 minutter senere er det slut. Ulvene forsvinder lydløst og alt er stille.
På vej tilbage til hotellet slår det mig: En død ulv giver 1200 euro. Dem, vi så i dag i live, har givet langt mere. For vi har betalt 110 euro hver og var omkring 20 mennesker. Og i morgen giver de levende Ulve penge igen. Og dagen efter… men ikke nok med det.
Landmændene ønsker at øge jagtkvoten på ulve. Men det giver ikke nogen mening.
De spanske regionale regeringer betaler erstatning til de landmænd, der har skader, forårsaget af ulve. En statistik fra det første årti af 2000’erne taler sit helt tydeligt sprog:
Ulve angreb kompensationer til landmænd
2003………………………………. 19.194,07 €
2004………………………………. 12.647,12 €
2005………………………………. 16.893,13 €
2006………………………………. 12.729,18 €
2007……………………………….. 7.545,30 €
TOTAL…………………………….. 69.008,80 €
Skader forsaget af kronvildt, vildsvin mm. kompensationer til landmænd
2003………………………………… 237.863,76 €
2004…………………………………. 94.152,60 €
2005…………………………………. 88.602,10 €
2006………………………………… 134.993,34 €
2007…………………………………. 55.275,71 €
TOTAL……………………………….. 610.887,61 €
De græssende dyr ødelægger ti gange så meget som ulven.
Selvfølgelig er der store områder – som her, hvor vi er, hvor der bor meget få mennesker. Men i de store, nøgne bjerg-massiver, er der jo ikke meget føde for ulven at æde – så der er de ikke. Og om vinteren er de jo tvunget til at komme ned til byen og til de mennesker, der bor her.
At leve med ulve i Danmark? Nu har jeg set hvordan man gør i Spanien. Men hvad tænker du der læser dette. Er du for eller imod? Skriv gerne her efter du har set alle fire artikler og videoer på: