Skeanden er stort set umulig at forveksle med andre ænder, på grund af det typiske store skeformede næb
Skeanden – speciel og iøjnefaldende
Af Redaktionen på baggrund af Miljøstyrelsen og vildtudbyttetabel fra DCE
Skeanden (Anas clypeata) er meget let at kende på deres brede skeformede næb, som også navnet antyder.
Hannen har desuden en karakteristisk farvet fjerdragt, hvorimod hunnens fjerdragt minder meget om gråandens fjerdragt.
Skeænder måler omkring 51 centimeter, og har et vingefang på mellem 70 og 84 centimeter.
Skeandens udbredelse
I Danmark forekommer skeand som trækfugl i marts-maj, når skeænderne er på vej til yngleområderne i f.eks. Rusland, og igen i august-september, når fuglene trækker til vinterkvartererne i bl.a. Holland, Belgien og Frankrig.
“Skeandens karakteristiske næb og tunge er besat med lameller, som gør det let at filtrere vandet for smådyr.”
Tipperne, Vejlerne, Vadehavet og Nyord er blandt de vigtigste rasteområder for skeanden.
Der findes også få ynglende skeænder i Danmark spredt over hele landet, men størstedelen findes i Østdanmark.
Skeand: Levevis
Skeanden lever fortrinsvist af smådyr som dafnier samt muslinger og snegle, som de finder på blomsterplanter og alger i lavvandede søer, vige og fjorde, men også i smådamme på strandenge. Ind imellem tager skeand også blomsterfrø, insekter og larver.
Skeandens brede næb har lameller, som bruges til at si smådyrene fra vandet.
Et tæt bunddække af vandplanter er nødvendigt, for at et område er egnet som levested for skeand.
I Danmark yngler skeanden især i vegetationsrige søer og i damme på strandenge, men også i brakvandslaguner.