Skestork (Platalea leucorodia) har ikke på noget tidligere tidspunkt været en udbredt art i Danmark, og fra 1900-tallet kendes kun til ynglepar i få og korte perioder.
I 1996 – efter 27 års fravær – ynglede der atter skestork i Danmark (i Jylland). Siden da har bestanden været i fremgang i Danmark, og lå i 2022 på mere end 537 par.
Skestorken er en trækfugl der overvintrer i Vestafrika. De danske ynglefugle ankommer i marts-april og trækker sydpå igen i slutningen af august. Skestorken opleves mest talrig i Skjern Enge.
Læs mere om skestorke i Skjern Enge på Naturstyrelsens hjemmeside
Levevis
Skestorke forekommer i åbne moseområder eller i kystlaguner, hvor reden kan placeres i rørskov eller på småøer. Her er æg og unger i sikkerhed for ræven.
Fødesøgningen foregår i lavvandede områder, hvor skestorkene med det flade næb filtrerer småfisk, haletudser og smådyr fra vandet.
Skestorken er sky fugle, der kræver ro omkring ynglestedet.