Havørnen i Danmark har en broget historie, som går fra udryddelsestruet til 175 ynglepar i dag
Smukt illustreret bog om havørnen
Af Redaktionen
For omkring 100 år siden var havørnen stort set udryddet fra det danske landkort men nu er den flyvende dør atter repræsenteret i den danske fauna.
Forfatteren og illustratoren Jens Gregersen fortæller levende om de store fugle i denne nye bog, som er en fornøjelse at læse – rigt bakket op af de mange flotte illustrationer bogen igennem.
Bogen følger et havørnepar, som lever på øen Vorsø, beliggende i Horsens Fjord, hvor forfatteren i øvrigt er den enste menneskelige beboer. Jens Gregersen har fulgt havørneparret gennem mere end et årti.
Bogen følger ørneparret, fra de begynder at udbedre reden først på vinteren, til de lægger æg i februar – og hele forløbet frem til højsommeren, hvor ungerne forlader redens trygge omgivelser.
Forfatteren beskriver også de følgevirkninger, som et indflyttende ørnepar uværgeligt påvirker den øvrige fauna med. Eksempelvis skal nævnes, at skarverne vælger at flytte deres koloni væk fra de ynglende havørne, da de er et let bytte for de store fugle.
Om forfatteren
Jens Gregersen (f. 1952), er tegner, maler og forfatter. Han har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet og undervejs beriget menneskenes verden med sine tekster og billeder fra fuglenes og naturens verden. Han har udgivet en lang række bøger om især dansk natur, bl.a. Den jyske hede – I urfuglens tid (2018) og Det store Vadehav (2020) og Årstiderne (2022).
Jens Gregersen
Havørn
192 sider
Forlagets pris: 249,95 kr.
Udk. d. 7. november 2023
GADs Forlag