Af Robin Sand, Netnatur.dk
Er du typen der gemmer på dine patronhylstre, som minde om en unik jagtoplevelser og hører du samtidig til dem, der sætter pris på smykker med et twist af jagt og natur? Ja, så er den nye webshop PaulaLindgren.com måske noget for dig.
Med udgangspunkt i konceptet “Trophy Jewelry” tilbyder den svenske hjemmeside nemlig at designe afskudte hylstre til personlige og unikke halskæder, ringe, armbånd og manchetknapper etc.
Paula Lindgrens unikke design må betragtes som et frisk og nytænkende tilbud i et jagtmiljø, hvor der kun udbydes et forholdsvist begrænset udbud af unikke og personlige smykker til kvindelige såvel som mandlige jægere.
Også i sølv og guld
– Skal jægernes indleverede emner anvendes som halssmykker eller som armbånd forsynes de med læder i høj kvalitet, hvis man ønsker dette, lyder det fra hjemmesidens indehaver.
– Kuglen eller det afskudte patronhylster kan få tilført en laminering af sølv, guld, platin eller diamant – medmindre man blot ønsker at bevare hylsteret, patronen eller projektilet som det er, oplyser den unge kunstner, som ikke selv er jæger, selv om hun poserer med et jagtgevær på forsiden af sin hjemmeside.
Konceptet “Trophy Jewelry” drives ud over Paula Lindgren også af kæresten Daniel og sammen har det unge par opbygget et lokalt og anderkendt brand: Ikke kun blandt jægere, men også blandt folk, der blot sætter pris på et lækkert smykke i god kvalitet.
Men ambitionerne rækker længere end til lokalmiljøet. Iværksætterne drømmer om at nå verden rundt med “Trophy Jewelry”.
– Målet er at få konceptet ud til så mange som muligt, lige fra den passionerede jæger til den mere almindelige og kvalitetsbeviste forbruger, lyder det til Netnatur.dk






