DR P4 Sjælland skriver, at der er stadigvæk ikke er fundet konkrete spor i sagen om det forgiftede kød, der blev fundet tæt ved Bregentved Gods på Sydsjælland
Af Redaktionen
I forbindelse med fundet blev der udlovet en dusør på 30.000 kr. til den eller de personer, der kunne komme med konkrete oplysninger i sagen.
Kødet blev fundet af en hund, som efter at have været kortvarigt i kontakt med kødet fik både kramper og fråde om munden.
– Nogen må jo vide, hvem der har gjort det her. Så har man oplysninger i sagen, så kan man kontakte os eller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger Palle Ystrøm fra DN til DR P4 Sjælland.