Strandskaden har sin sorte ryg og hvid bug til fælles med husskaden. Men der ud over er der til gengæld ikke meget lighed mellem dem
Af Redaktionen
Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med et meget karakteristisk udseende med sit lange røde næb og ben.
Særligt i forårsperioden kan strandskaderne have en støjende adfærd, når de nidkært forsvarer deres yngleterritorier over for andre artsfæller.
I sensommeren ankommer et stort antal strandskader til Danmark. De er på vej fra yngleområderne i Skandinavien og Nordrusland til vinterkvartererne i bl.a. Tyskland, Holland og Frankrig.